Sons of Anarchy [1] (2008)

Gennem denne syv sæsoner lange tv-serie vil sofaafhængige tilskuere kunne følge en amerikansk rockerfamilie, som den folder sig ud med rygmærket "Sons of Anarchy". Som stereotypiserende og voldsparat underholdning fungerer første sæson hæderligt, men ret mange trin op over det banale kommer vi ikke. Hertil er sæsonen for gumpetung, unuanceret og rent ud sagt proletarisk.

Grupperingen Sons of Anarchy er nogle værre banditter, som prutter rundt på deres motorcykler og gør de amerikanske veje usikre. Når de står af jernhesten, trækker de gerne deres guns og gør konkurrerende bander livet surt, hvis da ikke en fra egen fold er kommet i såkaldt bad standing. Heldigvis har anarkisterne en underhåndsaftale med den lokale sherif, der vist nok er på vej på pension, men som er terminalt syg og derfor ikke har noget at tabe i korruptionens tjeneste.

Sæsonen forsøger at blødgøre begivenhederne lidt ved at lade vicerockerpræsidenten Jackson 'Jax' Teller (Charlie Hunnam) blive far til et for tidligt født barn med hjertefejl. Så kan han pludre lidt i sin lækre lædervest, mens de tredive numre for store hængerøvsbukser sjasker mod gulvet.
 

De fleste damer i sæsonen befinder sig et sted midt mellem snotdum og bøvet med undtagelse af en (utroværdig) læge. Den barmfagre rockermor Gemma Teller Morrow (Katey Sagal) er i overgangsalderen og viser appelsinhudsudskæring til den helt store guldmedalje.

Charlie Hunnam har ikke helt formatet til at brænde igennem som blødgjort hård hund i seriens hovedrolle, og langt de fleste øvrige spillere har samme problem med at finde sig til rette i det noget fladpandede univers. Hele FBI-agent-sidetemaet er helt igennem idiotisk og har ikke nogen form for appeal.