Mig og min familie (1957)

Mærkeligt støvet og forkert castet dramatisk komedie om den lille mand med den store moralske overvejelse: Skal han beholde de 20.000 kr., han finder i sin taxa, eller skal han gå til politiet?
 

"Mig og min familie" begynder ellers lovende med en taxatur gennem København med kameraet på Taxa-Oles (Peter Malberg) bagsæde. Her har vi endelig noget reel locationfotografering, og byen tager sig flot ud i Ole Lytken og Charlotte Munks æstetiserede sort/hvide billeder.

Taxa-Ole er godt oppe i årene, men kører stadig hyrevogn for at forsøge at holde sammen på økonomien, der er trængt. Prustende og protesterende kommer han hjem til konen efter dagens dont. Der er ikke det, der ikke er galt. Men han lyser alligevel op og giver et dybfølt kys, da han ser hende i døren. Efter at have kørt en tur med Beatrice (Erni Arneson), der har glemt en pung fuld af sorte penge i taxaen, nærmere bestemt 20.000 kr., kommer Taxa-Ole i svære moralske kvaler. Skal han gå til politiet, levere pengene tilbage til Beatrice – eller beholde dem selv?
 

Peter Malberg er sød, men utroværdig i den bærende rolle. Det er som om, han er forkert instrueret ind i den alvorstunge rolle, og de klassisk vredne komedieansigtsfolder passer dårligt til historien. På samme måde undrer ideen med Preben Lerdorff Ryes birolle som den økonomisk trængte kunstmaler Hans i en nærmest dårepræget udstråling.

Den ungdommelige charme skal hentes ud af de forlovelsesflirtende Robert (Ebbe Langberg) og Kitty (Eva Rung), men heller ikke hér er der rigtig bid i udstrålingerne. Filmen fungerer reelt bedst, når taxaen turer gennem byen uden nævneværdig dialog. Problemet er bare, at pointer og moralske skrupler er så ualmindeligt stift og stereotypt serveret med nævnte overbygninger i retning af overspil eller fejlcasting.

På dén varietébeværtning, hvor de lyssky forretninger finder sted, og hvor Beatrice har tjent de 20.000 kr., udspiller flere længere scener sig. Det er også her, den sorte sangerinde Leesa Foster folder sig ud i flere fyldstofssange, inkl. en, der er skrevet til lejligheden af filmens komponist Sven Gyldmark.