Bordertown (2006)

    En dedikeret kvindelig journalist sætter sig for at afdække den systematiske voldtægt og nedslagtning af mexicanske kvinder.


    KVINDER SOM SKRALD

    Med charity-organisationer i ryggen og baseret på virkelige hændelser forsøger dette dramatiske opkog at sætte fokus på et uhyggeligt problem i Mexico langs grænsen til USA. Her findes en lang række kæmpefabrikker, hvor mexicanske kvinder til underbetaling udfører slavelignede arbejde for internationale elektronikgiganter.
     

    Liderlige mænd på spring

    Men det er langt fra det værste. Når kvinderne har fri fra arbejde og går alene hjem gennem smalle og mørke gyder, står liderlige mænd på spring - klar til at voldtage dem og slå dem ihjel. De skulle jo nødig sladre. Der er ikke nogen, der vil tage fat på dette store problem. På nær en amerikansk journalist, der bærer på lidt af den samme historie i sin egen bagage.
     

    Arrogante politifolk

    Men ikke overraskende bliver hun mødt af en mur af arrogante politifolk og politikere. Og snart er hun i højrisiko for selv at blive dræbt, særligt da hun i sin opsøgende journalistik havner i en situation meget lig de mange dræbte kvinders.

    Beautyboksen findes frem
    Der er scener af dragende intensitet; særligt i de indledende faser. Men filmen finder snart hele beautyboksen frem for at sminke og dramatisere det i forvejen eksplosive stof. Det afstedkommer en række usmagelige overdrivelser i form af slow motion, ekstrem underlægningsmusik og overspil grænsende til det ynkelige.

    Bulder & brag
    Tilbage sidder man med en fornemmelse af at være blevet snydt for de essentielle fakta og i stedet forført af bulder og brag i underholdningens tjeneste.



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020

    Fakta om filmen

    2006, USA, Drama, Krimi, 112 min.

    Dansk titel: Bordertown
    Instr: Gregory Nava Prod: David Bergstein, Simon Fields, Gregory Nava Manus: Gregory Nava Foto: Reynaldo Villalobos Klip: Padraic McKinley Mus: Graeme Revell
    Priser
    • BERLIN-N - Golden Berlin Bear Nomination