Rocky (1976)

Sammenhængende film:
Rocky (1976)
Rocky II (1979)
Rocky III (1982)
Rocky IV (1985)
Rocky V (1990)
Rocky Balboa (2006)

På papiret en rigtig "proletarfilm" og i sin grundsubstans så afgjort ikke nogen intellektuelt stræbende historie, men den første "Rocky"-film rummer alligevel en særegen kombination af dybde og overflade, der gør den til en på mange måder atypisk filmoplevelse.
 

Veludviklet snakketøj

Den jævne Rocky Balboa trasker omkring i Philadelphias gader som dén bokser, der aldrig fik sit gennembrud. Han er kendt for sin lille begavelse og et veludviklet snakketøj.

Livets kamp

En dag får en verdensmester-bokser den fine idé at sætte en kamp op imod "et lokalt håb", og valget falder på Rocky, der nu indleder en intens træning for at blive klar til sit livs kamp.

Kampen med følelserne
Selvom hovedtemaet er boksning, er det (gudskelov) ikke på nogen måde altoverskyggende. Den store kamp er et klimaks, der kan arbejdes hen imod, men klogeligt er det følelsernes kampe, der udgør filmens substans.

Musikløst!
Her fungerer "Rocky" overraskende godt med sin rolige og velkomponerede fortællestil, der – musikløst – formidler storbyen Philadelphia med en sjældent set stærk gennemslagskraft i æstetisk enkelhed. Det siges, at "Rocky" var en af de allerførste film, hvor man brugte steadicam, herunder i den ikoniske trappesekvens.

Uheldig slagside
Sylvester Stallone rammer fint Rockys mangel på begavelse i noget, der vel kan minde om en glansrolle for ham. Filmen får en uheldig slagside hen imod slutningen, hvor det store boksebrag med alt for meget glamour og larm bliver for meget af det gode.