Rocky II (1979)

    En forslået bokser får en ny chance mod verdensmesteren og beviser sit værd med gyldne slag.


    GUMPETUNG 2’ER

    Sammenhængende film:
    Rocky (1976)
    Rocky II (1979)
    Rocky III (1982)
    Rocky IV (1985)
    Rocky V (1990)
    Rocky Balboa (2006)

    Som opfølger til den fredsommelige og velafbalancerede "Rocky" fungerer denne film kun lige nøjagtigt. Der er langt mere dumhed og langt mindre raffinement i en actionfilm baseret næsten udelukkende på klichéer.

    Kamp til sidste sveddråbe
    Bokseren Rocky Balboa bliver overtalt til at bokse imod verdensmesteren endnu engang, og nu kan det nok være, at der bliver kamp til sidste sveddråbe. Heftig træning og lige-højre- og venstrenæver vikles ind i Rockys noget forvirrede privatliv, hvor lillemor med krøltop på vej ikke bryder sig om at få sin mand hjem, hvor han mest af alt ligner en klat lunken æblemos.
     

    Kan kun bokse

    Det standser dog ikke Rocky. For det eneste han kan er at bokse, som han lettere slukøret konstaterer. Og det er ganske vist: Der er ikke meget at rykke rundt med bag det firkantede ansigt.

    Uskyldighedens charme
    Som i første film spiller Stallone sin selvskrevne hovedrolle med en tilpas nedtonet dumhed, og her i II’eren er dumheden endnu forbundet med en vis grad af uskyldig charme.
     

    Philadelphia i baggrunden

    Philadelphia by er trådt lidt i baggrunden - byen var et varemærke i den stilistisk fremragende originalfilm fra 1976 - i stedet er der blevet mere tid til aparte krumspring i den narrative form, heriblandt kiksede slow motions. Rockys manager spilles med tiltagende grovkornet sammenbidthed af Burgess Meredith; en rolle, der i højere grad tenderer et uklædeligt overspil.



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1979, USA, Drama, Sport, 119 min.

    Dansk titel: Rocky 2
    Instr: Sylvester Stallone Prod: Robert Chartoff, Irwin Winkler Manus: Sylvester Stallone Foto: Bill Butler Klip: Stanford C. Allen, Janice Hampton Mus: Bill Conti