V/H/S/2 (2013)
Et par private efterforskere bryder ind i et usselt hus. Her ser de en række vhs-kassetter igennem, hvis grusomme indhold viser sig decideret dødbringende.
»HÅNDHOLDT HELVEDE 2«
Sammenhængende film:
Mere af det samme "bevidst lavt niveau på højt niveau": "V/H/S/2" byder ligesom 1'eren på en rammefortælling, der via blandt andet flimrende vhs-optagelser fører os ud i bestialske, frygtindgydende afkroge af et mørkehelvede, der i dén grad er omkuldvæltende.
Hav i hvert fald den mentale vinduesvisker klar, for der bliver brug for at rense den indre skærm efter mødet med blodsudgydelserne i de ypperligt kompromisløse fortællinger.
Af særlig iknæsænkende karakter er segmentet, der så at sige vender zombiegenren på hovedet ved at filme det fra en "nyslået" zombies point of view (et hjelmkamera), ligesom segmentet "Safe Haven" i en lyssky indonesisk dødssekt er blods- og indvoldespyende, så selv gysertilskuere med de bedst støbte fundamenter må give lidt efter i ansigtsmusklerne.
Alle vhs-historierne er præget af stor opfindsomhed, og nogle af dem er heller ikke uden glimt af humor. Fælles for segmentoplevelsen er, at udstikkerne føles sammenbundet, selvom indholdet er ret forskelligt – dog er rammefortællingen her i 2'eren lidt uforløst og mudret med anker i de to private efterforskeres dykken ned i vhs-materialet... efter samme koncept som 1'eren.
Anmeldt i 2026 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
2013, USA, Gyser, Thriller, Mystik, Zombiefilm, Børn på film, Teenagere, 96 min.
Dansk titel: V/H/S/2- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation