V/H/S (2012)

Her er nogle af de mest habile amerikanske (found footage)-gyserinstruktører gået sammen om en antologifilm, der rent faktisk hæver sig betragteligt over middel. Ikke alene er "V/H/S" stringent i stilen i sine sammenbindende og ypperligt indvoldsudkrængende fortællinger – der er også kvalitet og substans i de mange håndholdte ubehageligheder.

En gruppe helt igennem usympatiske amerikanske fyre er godt i gang med at rasere et nedslidt hus. Det er herinde, de regner med at lokalisere dét vhs-bånd, som en ukendt bagmand har bedt dem vende tilbage med. Inde i huset bliver de ikke alene mødt af en (angiveligt) død mand i en lænestol... da først, de begynder at kigge vhs-bånd fra kælderen igennem, får de – og vi – en række klamsvedt ubehagelige fortællinger, hvor fællesnævneren er, at de alle er optaget med vhs-kamera, samt at de indeholder angst, død og forstyrrelse!

Der er seks segmenter (= en slags gysernoveller) i filmen, hvoraf den ene udgør ovenstående rammefortælling. De enkelte gyserfortællinger fra vhs-båndet spænder vidt og ubønhørligt over flere genreelementer, der alle på forbilledlig vis udnytter de rystende, primitive, håndholdte rammer – som oplevet udelukkende gennem det hjemmevideofilmede og hermed stilistisk ublufærdige, ikke-rensede, tilfældigt klippede, filmede, lydunderlagte.

Det er ikke mindst i denne spektakulært beskidte tilgang, at "V/H/S" tager sine fleste kegler – og så det faktum, at de involverede typer i de enkelte handlinger (som oftest spillet af instruktørerne selv og deres venner) står så meget desto mere skræmmende i det ufiltrerede univers. Her er der både et hårrejsende realistisk optræk til en gruppevoldtægt, der dog ender galt på en mærkværdigt omvendt måde, samt flere møder med krybende klaustrofobiske parforholdsseancer... med et twist, der tager blod med.