Ta' hvad du vil ha' (1947)
Da bedstemoren ligger for døden, kommer de værste tendenser op i familiens sorte får, og dét får fatale konsekvenser.
SPÆNDT DANSK DRAMA
Ebbe Rode spiller den store skurk i Ole Palsbos "Ta' hvad du vil ha'", en glimrende film noir fyldt med forviklinger og ækelheder. Historien er rå og usødet, der gås til den lige på og hårdt.
En arv i vente
Der er noget råddent over familien Bergholtz. Da familiens elskede gamle bedstemor ligger for døden, kan den ikke særligt afholdte fætter Kurt (Ebbe Rode) ikke længere dy sig for at spørge sin onkel, hvor meget han kan forvente at arve.
Beskidt spil
Det bliver begyndelsen på et beskidt spil, hvor penge er sat langt foran mennesker og følelser. Kurt går ikke på kompromis: Nu har han lagt en plan, og den agter han at følge til punkt og prikke.
Stærkt og ægte
Skuespillet er stærkt og ægte med Ebbe Rode og Ib Schønberg som de helt store flagskibe. Verner Jensens delikate sort/hvide fotografering og en glidende klippeteknik gør også sit til, at "Ta' hvad du vil ha" bliver en ren nydelse. Vigtigst af alt er det dog, at fortællingen griber – den kunne såmænd være taget ud af mange virkelige familieskæbner.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
1947, Danmark, Psykologisk drama, Krimi, Drama, 100 min.
Dansk titel: Ta' hvad du vil ha'- Ebbe Rode (Kurt Bergholtz)
- Ib Schønberg (Redaktør Oscar Bergholtz)
- Agnes Thorberg Wieth (Konsulinde Hedvig Bergholtz)
- Bjarne Forchammer (Lektor Ejnar Bergholtz)
- Ellen Gottschalch (Maja Bergholtz)
- Helle Virkner (Britta Wulff)
- Vera Gebuhr (Marianne Beyer)
- Bjørn Watt-Boolsen (Poul Strøm)
- Per Buckhøj (Redaktør)
- Elith Pio (Dr. Tørring)
- Birgitte Reimer (Brittas veninde)
- Hannah Bjarnhof (Brittas skolekammerat)
- Anita Prülaider (Gudrun)
- Henry Nielsen (Pedel)
- Knud Rex (Freddy Boesen)
- Kirsten Andreasen (Ejnars husholderske)
- Otto Dethlefsen (Præst)
- Thorkil Lauritzen (Betjent)
- Edith Hermansen (Anna, studpige)
- Clara Schwartz (Afdødes gamle veninde)
- Anna Henriques-Nielsen (Husholdersken Bertha)
- Hans Egede Budtz (Professor Axerl Wulff)
- Erni Arneson (Esther Wulff)
- Bjarne Henning-Jensen (Ulykkesbilist)
- Ebba Nørager (Brittas veninde)
- Poul Nordstrøm (Thorkil)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- BD - Bedste birolleskuespiller (Schønberg)
- BD - Bedste birolleskuespillerinde (Gottschalch)