Downsizing (2017)

"Downsizing" stikker lidt ud i Alexander Paynes filmografi ved at være genre-, stemnings- og stilmæssigt temmelig forskellig fra hans øvrige værker. Vi er i et fantasi- og science fiction-element, der trods sine alvorstunge temaer dog stadig har noget af instruktørens typiske bittersødme over sig.

En ny mulighed

Ægteparret Paul og Audrey Safranek (Matt Damon og Kristen Wiig) fristes – ligesom talrige andre amerikanere – af en helt ny mulighed: Nemlig at lade sig skrumpe til en ca. 5-10 cm. høj udgave af sig selv og således starte et nyt liv i en parallelverden, hvor alt er miniature og på dén måde meget billigere.

Livet må tænkes om

Det betyder, at Paul og Audrey kan leve i udtalt luksus. Men skrumpetilværelsen kommer også med en pris – samtidig med at Paul meget tidligt i sit nye liv erfarer, at han kommer til at tænke sit liv helt om... på flere niveauer!

Pusseløjerligt-komisk

Præmissen er underfundigt tankevækkende og herligt pusseløjerligt-komisk. Selve ideen med at skrumpe mennesker for at spare på kloden er vidunderlig, og processen er skønt beskrevet.

Stor/lille

Lidt mere flødebollet står de eksistentielle udfordringer, da først vi er i "den lille verden": Her forsvinder meget af perspektivet stor/lille, og Matt Damon har svært ved at boltre sig frem til ret meget vigør som den kiksede kortærmede skjorter-belemrede gennemsnitstype Paul.

Irriterende karikatur

Christoph Waltz' farvestrålende Dusan Mirkovic-type er også sjovere tænkt end udført, ligesom Hong Chaus (Golden Globe-nominerede) birolle som Ngoc Lan Tran mest af alt bare er en irriterende (= latterlig) karikatur.

Teknisk overbevisende

Teknisk er "Downsizing" fuldt ud overbevisende – især i perspektivdynamikken, hvor special effects ofte har et tårnhøjt niveau. Lidt for meget dingle-dangle-underlægningsmusik af Rolfe Kente suppleres af 46(!) sange (primært rock/pop), og det gør i perioder filmoplevelsen noget "Disney-agtig".