Mission: Impossible – The Final Reckoning (2025)

Sammenhængende film:
Mission: Impossible (1996)
Mission: Impossible II (2000)
Mission: Impossible III (2006)
Mission: Impossible – Ghost Protocol (2011)
Mission: Impossible – Rogue Nation (2015)

Mission: Impossible – Fallout (2018)

Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One (2023)

Mission: Impossible – The Final Reckoning (2025)

Der er ikke noget, der er så impossible, at specialagenten Ethan Hunt (Tom Cruise) takker nej til en opgave. Således heller ikke i dette ottende (og muligvis sidste?) epos i "Mission: Impossible"-franchisen.

En ekstrem opgave

Her stilles Hunt ansigt til ansigt med hele klodens (ikke kun USAs) fremtid, idet en gusten AI-enhed – kaldet "entiteten" – er tæt på at gøre det af med alt, vi har kær. Hvis kloden skal reddes, må Hunt både i dykkerdragt og (en klassiker) klatre rundt på fly i høj fart.

Ingen klask i actionrumpen

Fortællingen i denne næsten tre timer(!) lange actioneventyrthriller er helt uhørt metafysisk, i stampe-stående og blævrende – med tanke på filmseriens varemærke, der hele tiden har været smæk for skillingen... og i den bare actionrumpe.

Lidt af en prøvelse

Det bliver ærligt talt lidt af en prøvelse at sidde igennem den megen snak om "livets og evighedens facetter". Så kom dog i gang og giv os noget halsbrækkende spænding. Men nej... der skal ventes enormt længe, før filmen kommer bare en anelse op over tomgang.

Metafysiske dommedagslag

Det havde sådan set være fint nok med lidt mere eftertanke i "Impossible"-regi. Problemet er bare, at de metafysiske dommedagslag hér aldrig kommer ud over rampen – og de bliver samtidig hæmmende for udfoldelsen.

Halsbrækkende flysekvenser

Undtagelser opstår. Andet havde også været helt aparte! Bedst er – ikke overraskende – de halsbrækkende flysekvenser med frit fald mod smukke bjerge. Men der er også stof til perspektiv og fantasi i Hunts dykken rundt i en kollapsende ubåd.

Stillestående – støjende

Fordi kapitlet her er så stillestående, fremstår den nærved konstante, geleagtigt blævrede (= fantasiløse) underlægningsmusik så meget desto mere anmassende – i en film, der i forvejen ikke sætter sin lyd under en skæppe.