Mission: Impossible – The Final Reckoning (2025)
En meget særlig specialagent kommer på en mission så verdenstruende, at al fremtid ligger i hans hænder.
SIDSTE OMGANG?
Sammenhængende film:
Mission: Impossible (1996)
Mission: Impossible II (2000)
Mission: Impossible III (2006)
Mission: Impossible – Ghost Protocol (2011)
Mission: Impossible – Rogue Nation (2015)
Mission: Impossible – Fallout (2018)
Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One (2023)
Mission: Impossible – The Final Reckoning (2025)
Der er ikke noget, der er så impossible, at specialagenten Ethan Hunt (Tom Cruise) takker nej til en opgave. Således heller ikke i dette ottende (og muligvis sidste?) epos i "Mission: Impossible"-franchisen.
En ekstrem opgave
Her stilles Hunt ansigt til ansigt med hele klodens (ikke kun USAs) fremtid, idet en gusten AI-enhed – kaldet "entiteten" – er tæt på at gøre det af med alt, vi har kær. Hvis kloden skal reddes, må Hunt både i dykkerdragt og (en klassiker) klatre rundt på fly i høj fart.
Ingen klask i actionrumpen
Fortællingen i denne næsten tre timer(!) lange actioneventyrthriller er helt uhørt metafysisk, i stampe-stående og blævrende – med tanke på filmseriens varemærke, der hele tiden har været smæk for skillingen... og i den bare actionrumpe.
Lidt af en prøvelse
Det bliver ærligt talt lidt af en prøvelse at sidde igennem den megen snak om "livets og evighedens facetter". Så kom dog i gang og giv os noget halsbrækkende spænding. Men nej... der skal ventes enormt længe, før filmen kommer bare en anelse op over tomgang.
Metafysiske dommedagslag
Det havde sådan set være fint nok med lidt mere eftertanke i "Impossible"-regi. Problemet er bare, at de metafysiske dommedagslag hér aldrig kommer ud over rampen – og de bliver samtidig hæmmende for udfoldelsen.
Halsbrækkende flysekvenser
Undtagelser opstår. Andet havde også været helt aparte! Bedst er – ikke overraskende – de halsbrækkende flysekvenser med frit fald mod smukke bjerge. Men der er også stof til perspektiv og fantasi i Hunts dykken rundt i en kollapsende ubåd.
Stillestående – støjende
Fordi kapitlet her er så stillestående, fremstår den nærved konstante, geleagtigt blævrede (= fantasiløse) underlægningsmusik så meget desto mere anmassende – i en film, der i forvejen ikke sætter sin lyd under en skæppe.
Anmeldt i 2026 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
2025, USA, Action, Eventyr, Thriller, Fly på film, Biler på film, Bjerge på film, Skibe på film, 169 min.
Dansk titel: Mission: Impossible – The Final Reckoning- Tom Cruise (Ethan Hunt)
- Hayley Atwell (Grace)
- Ving Rhames (Luther Stickell)
- Simon Pegg (Benji Dunn)
- Esai Morales (Gabriel)
- Henry Czerny (Kittridge)
- Holt McCallany (Serling)
- Nick Offerman (Gen. Sidney)
- Angela Bassett (Erika Sloane)
- Shea Whigham (Briggs)
- Charles Parnell (Richards)
- Mark Gatiss (Angstrom)
- Cary Elwes (Denlinger)
- Paul Bullion (Shirley)
- Martin McDougall (Capt. at George H.W. Bush)
- Marcin Dorocinski (Capt. at Sevastopol)
- Zachary Baharov (Sevastopol Deck Officer)
- Dylan Kussman (SSGN Ohio – Radio)
- Antonio Bustorff (Sailor)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation