Mission: Impossible – Fallout (2018)

Sammenhængende film:
Mission: Impossible (1996)
Mission: Impossible II (2000)
Mission: Impossible III (2006)
Mission: Impossible - Ghost protocol (2011)
Mission: Impossible - Rogue Nation (2015)

Mission: Impossible - Fallout (2018)

Absolut mere af samme skuffe: 6. kapitel i "Mission: Impossible"-sagaen leverer eventyr-action af teknisk høj kaliber, men hverken overrasker eller overbeviser til fulde. I det hele taget er filmen meget lig sin forgænger i serien - dén med "Rogue Nation" - men ikke helt på niveau med den foreløbige højdespringer - "Ghost Protocol".

I trygge rammer

Christopher McQuarrie er ligesom på 5'eren instruktør og manuskriptforfatter og sætter ikke formlen på prøve. Vi er i trygge rammer, der sætter action og eventyr i den helt fastlåste skabelon af kliché, overdrivelse og heksekedel. Det udvikler sig til et periodisk meget underholdende bekendtskab, hvor den bedste action udsletter al bevidsthed om hverdagens trummerum.

Velkoreograferet action

Særligt vellykket er de sprødt koreograferede og velklippede bil- og motorcykeljagte, der i deres materialistiske nærvær vækker benzindampene til live. Der er også bid over nærkampene mand og mand imellem (toiletscenen sparker røv) - ligesom inddragelsen af vild natur på tværs af kontinter sørger for gåsehudsfrembringense thrills.

Gumpetungt

Langt mere gumpetung bliver filmoplevelsen, når den forsøger at "filosofere" over verdensfreden, eller bare Ethan Hunts hæsblæsende umulige mission. Her tabes pusten, og det er let at miste interessen, især fordi der netop ikke er meget indhold i plottet, og "det nære drama" derfor klinger hult - og keder.

Den ultimative terrorhandling

Der er ingen intentioner om at sætte den ultimative terrorhandling i perspektiv. Der er bare en vanvittig mand, der vil udslette verden - sådan lidt fordi han er gusten på det hele - og så må Ethan Hunt trække i arbejdstøjet. Overraskelserne udebliver - både i det tynde plot og i måden, filmen er fortalt på. Men den bekostede action er stadig fuldt ud overbevisende, når den rigtig viser tænder.

Buldrer og brager

Lorne Balfe svulstige originalmusik buldrer og brager stort set gennem samtlige minutter. Læg mærke til danske Caspar Phillipson i en lille slesk skurkerolle i filmens anslag.