De kloge og vi gale (1945)

"De kloge og vi gale" er endnu et eksempel på dansk 1940'er-pjanket komik (indspillet i krigens døende dage), der dog desværre på ingen måde overbeviser – og som er meget langt fra niveauet i fx Johan Jacobsens samtidige og beslægtede Far betaler (1946).

En musikalsk kernefamilie

Handlingen centrerer sig om familien Rhoders, hvor farmand Jørgen (Poul Reumert) er (populær)komponist, moren Irene (Anna Borg) er hjemmegående, sønnen Per (Poul Reichhardt, kun ti år yngre end Anna Borg) er også komponist, mens datteren Ulla (Lily Weiding) studerer.

Et liv i overhalingsbanen

Ægteparret lever livet i overhalingsbanen og har ikke travlt med at skele til hverken økonomi eller kunstnerisk udfoldelse. Humøret er højt, og dét irriterer den evindeligt småmopsede Per, der gerne så farmand i fuldt firspring udi at komponere mere seriøse værker!

Fra dur til mol...

Per sørger bl.a. for – i kunstens tjeneste – at "tvangssende" farmand til Vordingborg – en lokation, ægteparret er enige om er ganske frygtelig. Måske kan de mødes på midten henad vejen? I hvert fald bliver de fire nødt til at finde melodien, hvis ikke hverdagen skal gå fra dur til mol...

Kommer aldrig i omdrejninger

"De kloge og vi gale" kommer aldrig rigtig i omdrejninger. Det vil sige, tempoet er egentlig højt, men essensen af begivenhederne er uden smag og havde nok reelt sidste salgsdag på filmens premieredag den 22. oktober 1945.

Filmet teater

Sat i en fad, grå og udtalt fesen papkulisse bevæger filmen sig sjældent udendørs, og det er med til i endnu højere grad at sende "De kloge og vi gale" af sted som filmet teater. Hér er der ganske enkelt ikke spark nok i Poul Reumerts jovialt-opstemte hovedrollepræstation, ligesom Poul Reichhardts surmulende Per-rolle simpelthen er for tarvelig (samtiden fandt dog hans præstation stærk!)

Umiddelbar charme

Mere goddaw og umiddelbar charme er der over filmens kvinderoller, der samtidig byder på et unikt sammensat ensemble: Udover en naturligt smilende Lily Weiding som den moderne Rhoders-datter optræder Anna Borg i sin sidste rolle (hun medvirkede kun i to film i karrieren bl.a. som følge af alvorlig sygdom – den anden Affæren Birte (1945) havde premiere otte måneder tidligere – og Lilian Ellis i sin sidste rolle, hun døde i 1951, 43 år gammel.

Umusikalsk "musikfilm"

Ib Schønberg bliver ærgerligt nok ikke udfordret i rollen som Rhoders' hushovmester Jochumsen, og hans "skibs-volapyk" (han har en fortid til søs) falder til jorden allerede i første scene. Samtidig udnytter filmen ikke sit komponistfamilie-potentiale – mest af alt ganske enkelt fordi, "De kloge og vi gale" er temmelig umusikalsk serveret – i flere aspekter.