Havet og menneskene (1970)

Absolut en ener i dansk filmhistorie: "Havet og menneskene" er noget så sjældent som et fuldbyrdet amatørspillet og selvfinansieret (crowdfunded), vestjysk, historisk drama, der så stædigt holder fast i Klitte Sogn-dialekten, at filmen måtte tekstes for at kunne vises i andre mere østlige danske biografer i 1970.

En umulig forelskelse

Da hjælpepræsten Erik Bynke (Hans Røy) ankommer til et vestjysk sogn, forelsker han sig straks i købmandsdatteren Gunhild (Aase Lykke). Men den magtfulde og religiøst forstokkede købmandsfrue Alma (Jenny Østergaard) sætter sig imod – og forpurrer i det hele taget enhver tænkelig god stemning.

Knap og fortættet

Ingen tvivl om, at den knappe stil har noget indremissionsk fortættet over sig – særligt, når den filmskoleuddannede fotograf Arne Abrahamsen får lov til at udfolde sine sort/hvide billeder lidt ud over det intimt indendørs-teatralske... mest udtalt henimod det stormfulde klimaks helt ude ved havstokken (hér er en lille håndfuld meget stemningsfulde blæsevejrsscener.)

Uforløste "højdepunkter"

Men der er uhyggeligt langt mellem de medrivende scener: Brætstiv amatørdiktion, der angiveligt følger Kaj Munks skuespilsforlæg relativt slavisk, en stillestående melodramatik, der mere end noget andet er "let bevægeligt teater" – og en stribe uforløste "højdepunkter", der alle falder til jorden midt i ubehjælpsomheden. Det er med til at forme en filmoplevelse af de helt tunge, og tiden har ikke modnet den.

Naturnært lydbillede

Den dydstålmodige vil i glimt kunne nyde et fint og naturnært lydbillede, der bl.a. indfanger den vestjyske virkelighed og vildskab uden kunstige sødemidler. "Havet og menneskene" er desuden helt uden underlægningsmusik, hvis der ses bort fra de få klynger med den franske komponist Charles Gounods toner i begyndelsen og slutningen af handlingen.

Optaget af Kaj Munk

Instruktør Sigfred Aagaard var først og fremmest kæmpestor Kaj Munk-aficionado, og han turnerede over hele landet med foredrag om digterpræsten. Han instruerede kun to danske spillefilm, den anden (der handler om en opsætning af Kaj Munks "Ordet", "I morgen er det slut", kom 18 år senere.