På'en igen Amalie (1973)

"På'en igen Amalie" er faktisk langt bedre end sit generelle 0-stjernersomdømme herhjemme, selvom niveauet bestemt er vaklende. Denne Preben Kaas-farce blev også skuespillerens fjerde og sidste forsøg udi at instruere film.

Djærve, gamle Amalie Johansen (Marguerite Viby) er en københavner med ben i næsen og den rappe replik skruet rigtigt på. Men da hun en dag springer i Københavns Havn i forsøget på at redde en druknende kvinde, er det efterfølgende Amalie, myndighederne erklærer som død. Da Amalie dukker op igen – lyslevende – er det til stor overraskelse for både myndigheder og omgangskreds. Efterhånden indser Amalie, at hun ligeså godt sammen med veninden Alvilda Andersen (Karen Lykkehus) kan begå kriminalitet, og de to går nu målrettet efter kronjuvelerne!

Mange af optrinene har faktisk et ret fint doseret farcepræg over sig. Flere steder har man lånt 1:1 fra blandt andet Olsen-banden-universet, hvilket kommer til udtryk både i replikvekslingerne, rollefigurerne og samfundssatiren. Det er fx slet ikke svært at genkende Yvonne i Kirsten Walthers gestaltning af sekretæren Frk. Jensen, men der er også ret finurlig absurditet i en aggressivt(!) cigarrygende Holger Juul Hansen som skatteembedsmand, ligesom Preben Kaas selv rammer noget af det rigtige, hysterisk aparte i sin korte optræden som überstressende journalist på besøg på de aldrende damers luksushotelværelse.

Ingen af rollerne udmærker sig dog til de helt store roser. Det er bare for at sige, at "På'en igen Amalie" slet ikke flopper så udtalt i sin humor, som mange har dømt den til. Måske er det svært helt at se charmen i Marguerite Vibys forcerede "drengepige"-ekstremisme i titelrollen, men hun har dog en sending fine pjattescener sammen med Karen Lykkehus.