Efterskalv (2015)

    Teenageren John vender tilbage til hverdagen efter en tur i ungdomsfængsel. Men omgivelserne vender ham ryggen.


    »(NÆSTEN) GODT BAGT DEBUTFILM«

    Pigen med nålen (2024)-instruktør Magnus von Horn spillefilmsdebuterede i 2015 med dette fortættede landlivssvenske drama. Der er mange fine takter i den stille, om end eksplossionstruede dramatik, der kredser om teenageren Johns tilbagekomst til lokalsamfundet efter en tid i ungdomsfængsel.

     

    Nogen nærmere forklaring på tilfældet John (Ulrik Munther) er "Efterskalv" klædeligt nok ikke videre interesseret i. I det hele taget får Horns eget manus lov til at udfolde sig naturligt og med mange muligheder for perspektiveringer på de bagvedliggende dramaer.

     

    Ikke mange vil John det godt. Klassekammeraterne udskammer og banker ham, alenefaren Martin (Mats Blomgren i filmens mest nuancerede præstation) har svært ved at tackle situationen, og de andre voksne ser helst teenageren ekskluderet fra alt i nærområdet. Det er i denne betændelse, John forsøger at navigere – og det kan næsten kun ende i højspændte situationer.

     

     

     

     

    En af de stærkeste effekter i "Efterskalv" opnås ud af det totale fravær af underlægningsmusik. Heraf styrkes autenticiteten i det kompakt psykologiske markant, og uendeligt meget mere overlades til tilskuerens egen fantasi.

    En del elementer i de forbipassende mellemmenneskelige dramaer forekommer noget ubagte, herunder flere bipersoner, blandt andre Johns mystiske farfar (Wieslaw Komasa), rektoren (spillet af Inger Pippi Langstrømpe Nilsson) – samt klassekammeraterne.



    Anmeldt i 2026 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    2015, Sverige, Drama, Psykologisk drama, Teenagere, Børn på film, Coming of Age, Biler på film, Dyr på film, 102 min.

    Dansk titel: The Here After
    Instr: Magnus von Horn Prod: Madeleine Ekman, Mariusz Wlodarski Manus: Magnus von Horn Foto: Lukasz Zal Klip: Agnieszka Glinska
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • GULDB - Bedste birolleskuespiller (Blomgren)
    • GULDB - Bedste film
    • GULDB - Bedste instruktør
    • GULDB-N - Bedste skuespiller (Munther)
    • CAN-N - Golden Camera-nominering