Crocodile Swarm (2023)
En gruppe venner erfarer på den hårde måde, at deres ulovlige indtrængen i en nedlukket mine byder på væmmelige overraskelser.
YNKELIG KÆBERASLER
Udvalgte film med væmmelige krokodiller:
Som en såkaldt "natural horror"-gyser burde "Crocodile Swarm" som minimum velsagtens byde på en smule "naturlig troværdighed". Og der er rent faktisk også lidt bid over de indledende krumspring: Turen ud til og det første møde med den forbudte verden, som handlingen udspiller sig i.
Gudsjammerligt ringe animeret
Men så går der da ellers noget så eftertrykkeligt "ynkelig kæberasler" i B-filmen. De gudsjammerligt ringe animerede krokodiller (og der er mange af dem – heraf filmens titel) er tilsyneladende ikke engang ment som morsomme, Reptilicus-lignende monstre...
Flæbende kvinder
Læg hertil en række tiltagende flæbende skuespillerpræstationer (helt klassisk stereotypt flæber kvinderne konstant, mens mændene tager det lidt mere roligt). Fælles for begge køn i denne film er, at de er klædt i stram lycra hernede i grotterne – så er der også lidt til et særligt "cykelbuks"-segment af husarer.
Skraber bunden
Ovenpå den trods alt habile indledning, der bl.a. byder på ganske nydelige establishing shots af smuk natur, må det konstateres, at den vægtige grottedel af "Crocodile Swarm" i dén grad skraber bunden.
Anmeldt i 2026 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
2023, Storbritannien, Gyser, Thriller, Dyr på film, Biler på film, Bjerge på film, 76 min.
Dansk titel: Crocodile Swarm- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation