A New Kind of Wilderness (2024)

Grundlæggende en pænt hjerteskærende norsk dokumentarfilm, der skildrer en række omvæltninger i en alternativ norsk/britisk kernefamilie (faren er engelsk). Da moren dør – og det er et faktum fra første scene – efterlader hun sig mand og fire børn... og de skal nu forsøge at klare sig alene videre i dén særlige stringente livsstil, de har valgt.

Den indebærer blandt andet, at børnene (der har gammelnordiske ekstremnavne) hjemmeskoles, at de alle er i pagt med naturen og lærer om alskens jordnære værdier – i en lifligt idealistisk blanding af hippie- og tilbage til rødderne. Men nu, hvor morens indtægt er borte, bliver de nødt til at flytte... og en mere moderne livsstil truer!

"A New Kind of Wilderness" vinder på sin kontaktsøgende flue på væggen-stil, hvor portrætterne af sæligt de fire børn (over længere tid) er virkelig vellykkede. Og så er der de mange perspektiverende (total)billeder af smuk norsk natur, der kan afvæbne eller blødgøre selv de mest overspirituelle tendenser i familiens livsstil.

Og dén "realitet" i familiens hverdag fylder indimellem for meget. Omvendt er dette jo et 1:1-portræt af fem skæbner, og så kan det blive nødvendigt at vende den anden kind til, når der (indrømmet, oplevet lidt søgt) fx flæbes eller fællesbedes.