Flophouse America (2025)

”Who spilled vodka on the cat,” spørger 12-årige, amerikanske Mikal sine alkoholiserede og kæderygende forældre i denne usødede og nærgående fluen på væggen-dokumentar, der gennem et konkret nedslag i en lille kernefamilie kaster lys over de mange fattige i USA. 11,5 % af den amerikanske befolkning – omkring 34 millioner mennesker – lever nemlig i fattigdom.

På et uhumsk værelse

Uden adgang til billige boliger ender mange med at bo på nedslidte hoteller og moteller – såkaldte flophouses – ofte i årevis. En af dem er Mikal, som vokser op i et uhumsk lille værelse på et faldefærdigt hotel sammen med sine stærkt alkoholiserede, stofpåvirkede og overvægtige forældre.

Hårdt prøvet sofa

Her har han i det mindste sin egen hårdt prøvede sofa (og en kat) at flade ud i. Mikals største ønske er, at forældrene skal stoppe med at drikke og tage stoffer, men indtil da må han klare sig gennem hverdagen på egen hånd.

Skyggesider

Den norske instruktør Monica Strømdahl, der er uddannet stillfotograf og i mange år har dokumenteret skyggesiderne i det amerikanske samfund, har indsamlet materiale til denne dokumentarfilm over tre år. Det gør indblikket og indsigten i den grundlæggende optimistiske drengs temmelig rå hverdag så meget desto mere autentisk.

Underkastet forældrenes luner

Mens Mikal venter på at blive voksen – så han kan få en chance for selv at forme sit liv – er han underkastet de opgivende forældres luner. Og det tager han egentlig med overraskende krum hals.

"I love you" uden indlevelse

Hans fordrukne mor ynder at kaste om sig med ”I love you’s”, selvom de (naturligt nok) klinger hult set i konteksten og er serveret uden indlevelse. Omvendt er Mikal ikke uden selvindsigt, når han ironisk ytrer ”I am frustration taken form”, bl.a. med henvisning til sin spirende pubertet.

En forsømt dreng

”Flophouse America” lykkes forbilledligt usminket i sit forehavende og indrammer effektivt en forsømt drengs kamp for både opmærksomhed... og et bare en lille smule mere normalt liv. De hårde odds bliver i særdeleshed omklamrende, når hans råb om hjælp mødes af forældrenes stærkt rullende, stofpåvirkede øjne, mens opvask (i badekarret) og vasketøj hober sig op i det lille hotelværelses indeklemte luft.