Christina's House (2000)

Den vattede titel er reelt det, der er mest tåbeligt ved denne alt for oversete teenagegyser. "Christina's House" har nemlig både vid, bid og opfindsomhed til at brænde stærkt igennem genreklichéerne. Derfor undrer det også, at filmen er så dårligt anmeldt derude.

Tør ikke gå hele vejen

Christina (debuterende Allison Lange) er en veldrejet teenager, der bor i et stort hus med sin mærkelige far James (John Savage) og irriterende lillebror Bobby (Lorne Stewart). Hun tilbedes af jævnaldrende Eddy (Brendan Fehr), men har ikke modet til at gå hele vejen (på skibsbriksen)...

Rendyrket terror

Altmuligmanden Howie (Brad Rowe) opfører sig tiltagende mærkeligt, og Christina begynder virkelig at mistænke, at der foregår noget råddent i familiens hus. Konstant lyder gustne lyde, og på det hemmelighedsfulde loft er der ingen adgang... Det, der venter, er rendyrket terror!

Begavelse i eksekveringen

Filmen er vellykket både i sin opbygning og afvikling. Vi er ikke vidner til noget mestergys, men her er nok begavelse i eksekveringen til både at forbløffe og forføre – godt hjulpet på vej af en virkelig fed indlevelse i filmens univers af de stærkt agerende skuespillere.

Nerve og kant

Allison Langes stereotypt skrevne titelrollepræstation tilfører hun nerve og kant, ligesom både Brad Rowe, John Savage og Jerry Wasserman (som den aparte sherif Sklar) emmer af finurligheder, der måske ikke lå ligefor i Stuart Allisons manus. Og så er der den underliggende historie med den bindegale mor, der er anbragt på en anstalt (fint kantet gestaltet af Chilton Crane).

Fed lille genregyser

Tilfør en ret høj production value, og "Christina's House" står således som en overraskende fed lille genregyser, der fortjener at blive (gen)besøgt og holdt op mod oceanerne af tåbelige beslægtede film.