Small Gods (2007)
En sørgende kvinde kidnappes fra et hospital og tages med på et mystisk roadtrip af to mænd gennem Belgien.
»(LIDT FOR MANGE) NYBØLGER«
Udvalgte belgiske film fra 00'erne:
Afgjort lidt til lækkersulten hos den krævende filmkigger, men også med for mange (ny)bølger i Dimitri Karakatsanis' manus og iscenesættelse. "Small Gods" vil så meget forførende med både historie og teknik, at rammen flækker.
En sørgende belgisk kvinde vækkes af en uventet og ukendt gæst, mens hun er indlagt på hospitalet. Snart befinder hun sig i en (stjålet) antik autocamper sammen med manden og hans makker. Hun er simpelthen blevet kidnappet, men ikke på nogen voldelig eller ubehagelig måde. Hvad, det er, mændene vil, blafrer i slipstrømmen fra den klodsede bil... og i lange tilbageblik.
"Small Gods" er et glimrende eksempel på en moderne nybølgefilmfortælling, der sætter form over indhold – på en overvejende velovervejet måde. Som sådan er filmen hverken forstillet eller direkte avantgardistisk, men der går godt nok inflation i alt det alternative. Spredt fægtning kan være godt, men i mindre doser.
Vekslingerne mellem sort/hvid og farve, reallyd og musikunderkastelse, handling og ikke-handling fungerer i glimt virkelig stærkt, men glider i helheden noget af på overfladen, så interessen også mistes.
Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
2007, Belgien, Drama, Thriller, Krimi, Biler på film, Road Movie, 90 min.
Dansk titel: Small Gods- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation