Monster Man (2003)

Manusforfatter og instruktør Michael Davis (Shoot 'Em Up (2007)) leger hér helt ublufærdigt med talrige forbilleder i et genremiks, der i de bedste scener sidder lige i skabet. "Monster Man" er komisk ladede gyserløjer, men der er lagt så meget sjæl i de hårrejsende elementer, at det faktisk er gyset, der så at sige vinder.

"Monster Man" er velturneret, veloplagt gyserkomik, der reelt har en finger på begge pulssæt. Ingen tvivl om, at filmens fremfærd og tone indimellem bliver alt for hysterisk, men den vinder omvendt meget terræn på sine bestialske gyserindslag, hvor tæft og timing styrer. Selv det hårrejsende ejer en komisk distance, men referencerne til så forskellige film som Mad Max (1979) og The Texas Chain Saw Massacre (1974) er dygtigt og stemningsfuldt flettet ind og ud mellem grundplottet med de to sagesløse venner.

De to meget forskellige venner Adam (Eric Jungmann) og Harley (Justin Urich) er taget på et roadtrip gennem smukke og øde amerikanske bjerglandskaber. Adam er den forsagte, forsigtige og uerfarne 25-årige, der tilmed hånes af den brovtende Harley for, at han stadig er jomfru. Dét kan der måske ændres på i en håndevending, da gutterne samler den diminutivt klædte blaffer Sarah (Aimee Brooks) op i vejkanten. Hun er nemlig lidt af en sexkilling, der hverken afskrækkes af Harleys dumsmarte fissebemærkninger eller Adams kejtethed.

Men ak, trekløveret bliver nu chikaneret på det groveste – sandsynligvis fordi Harley højlydt nedladende udtalte sig om udkantstosser på en café ikke langt derfra... Bag jernvisiret i en pansret monsterbil med dæk, der er højere end gutternes personbil, sørger en uhyggeligt udseende, delvist maskeklædt og med stifter ansigtslappet, halt og rallende chauffør for at give de tre en skræk i livet. Og herfra kan det kun blive værre!