Station 13 (1988)

En vaskeægte politikomediekrimiserie på dansk! Otte halvtimelange afsnit løb over skærmen på Danmarks Radio hen over årsskiftet 1988-89, og det er nok også kun lige nøjagtig, hvad Stig og Peter Thorsboes historie kan trække.

Udgangspunktet er Station 13 på Amager. Her er der godt gang i kæresterier og intriger, samtidig med at de daglige politiopgaver skal løses. Det hele bliver fortalt med et komisk udgangspunkt centreret om den koleriske Erik Therkildsen (Ole Ernst) og hans kollega og ekskone Lena (Kirsten Cenius).

Undervejs bydes på krimihistorier om blandt andet en narkohandler, der frister helt unge teenagere ind i misbrug, hvilket opildner faren (Ole Thestrup i en usædvanligt stemningsmæssigt afdæmpet rolle) til at begå selvtægt. Og en biljagt efter en knaldrød BMW 320i ender yderst fatalt. I den mere fredelige ende møder vi vaneforbryderen Brian (Allan Olsen), der bliver taget på fersk gerning iført damepels på et offentligt toilet(!).

Af og til kommer der rigtig fin luft under humoren, men fordi "Station 13" samtidig gerne vil være både dramatisk, actiomnmættet og politiagligt semiautentisk, opstår der lidt for ofte et stemningsdødvande, der i bedste fald opleves som ufrivilligt komisk.

Rollelisten er gedigen, især fyldt med helt små biroller, der kun optræder i en enkelt eller to scener i et afsnit. Her udmærker Kirsten Rolffes sig som aggressivt kørende og mavesur tante (dén Opel Rekord får tæsk!), og Erik Paaske er lige dele rørende og isnende teatralsk som karrieremand og spritbilist fanget i nettet.

Seriens tekniske folk er kendte navne: Tom Hedegaard er instruktørassistent, Finn Henriksen er klipper, Peter Aalbæk Jensen er producer, Claus Loof er fotograf, Henning Bahs er scenograf – og Bent Fabricius-Bjerre er komponist (med lidt af et synthesizerørehængertema). Det hele skal tages let og fungerer som sådan uden ret mange knaster. 1980'er-kitschen er under alle omstændigheder sikret.