Kung-Fu Master! (1988)

Med tanke på Agnès Vardas slet og ret magiske teenage/coming of age-drama Jacquot de Nantes (1991) er dette tre år ældre drama absolut en noget håndtam, endsige slatten affære.

Basen er Jane Birkins egen historie om hendes rollefigur Mary-Jane, en ensom kvinde og mor i 40'erne, der får lyn i øjnene, da hun møder den meget lidt voksent udseende og -agerende 14-årige Julien (spillet af instruktørens egen søn Mathieu Demy.)

Og det er ikke kun moderinstinktet, der vækkes... Der er mere på spil! Omvendt er den lidt forsømte dreng mere end lykkelig for den nyvundne opmærksomhed, som han vist i øvrigt ikke lægger det store i. Når han får en cola og en tier til cafeens spillemaskine er han i den ottende himmel. Han er nemlig "Kung-Fu Master" – med andre ord ypperligt ferm ved joysticket.

Filmen vil tydeligvis rigtig gerne strejfe store tabuer med fjerlette berøringer. Men i stedet bliver Vardas 80 minutter lange "kærligheds"-drama både kejtet og en kende prætentiøst, som det kredser som en hund i et spil kegler om den lunkne grød.

Glimt af fine bystemninger løfter af og til det alt for tunge setup, der i dén grad kun gør sig selv en bjørntjeneste ved at have Birkins fortællerstemme smurt ud over de intermezzi, der ellers kunne have formet tiltrængt ro til eftertanke. Varda indrømmede senere, at filmens titel var noget kluntet, både i markedsførings- og forståelsesøjemed.