Staten Island (2009)

Denne stort set ukendte krimi fortjener et større publikum, både for sin temmelig gnidningsfri måde at flette skæbner sammen på, men også for fine, nuancerede skuespillerpræstationer og en raffineret portræthyldest af Staten Island, New York.

Sammenflettende manus

Der er også komiske elementer i det sammenflettende manus, forfattet af instruktør James DeMonaco selv, men at kalde "Staten Island" for en komedie vil være en tilsnigelse.

Høje ambitioner

Til at begynde med møder vi Vincent D'Onofrios kasserolleklippede gangstertype Parmie Tarzo. Han har ambitioner om endnu mere kriminalitet på øen, men hans håndlangere er vist ikke helt med på ideen.

Karrieretræt kloakmand

Filmens anden historie kredser om Ethan Hawkes karrieretrætte kloakmand Sully Halverson. Han er godt i gang med at begå sit livs største dumhed i forsøget på at få den perfekte baby med kæresten. Men måske er der hjælp at hente fra filmens tredje centrale personlighed.

Døvstum delikatessebestyrer

Her møder vi Seymour Cassels døvstumme delikatessebestyrer Jasper Sabiano. Han er led og ked af at være i klemme hos øens gangstere, og efter at have vundet en større sum penge på hestevæddeløb, får han en idé.

Situationsklog spidsfindighed

Det er således disse tre meget forskellige skæbner, der væves sammen i den både spidsfindige og situationskloge historie. Væsentligt for gennemslagskraften hér er stjernepræstationer særligt af Vincent D'Onofrio (grundlæggende en ubehjælpsom lille dreng med meget store kriminelle ambitioner) og Seymour Cassel (en sympatisk herre i sit livs efterår, hvis smil stivner, når han bliver sat i ubehagelige situationer.)

Ro på ragnarokken

Filmens første halve times tid (hvor D'Onofrio brillerer) er klart den bedste: Her er der ro på ragnarokken, samtidig med at præsentationen af Staten Island emmer af det både stiliserede og uortodokse – næsten helt fritaget for underlægningsmusik.

Forviklinger

Lidt mindre elegant falder flere af de efterfølgende forviklinger, hvor nogle af situationerne er for langstrakte, hvis ikke decideret malplacerede. Men det er ikke noget, der slår oplevelsen helt ud af kurs.