The Rocky Horror Picture Show (1975)

En vaskeægte kultrockmusical, der dén dag i dag fortsætter med at vinde (og genvinde) hjerter for sin insisterende skingre stil, der ikke viger tilbage for nogen fordomme eller skævheder.

Da et nygift par havarerer og søger ly i et nærliggende hus, venter der dem sindsoprivende oplevelser. Her bor nemlig den eksperimenterende mand i dametøj dr. Frank-N-Furter (Tim Curry), der funkler med sine knaldrøde læber og rougekinder – og blottet tangatrusse med påhæftet lingeri. Hos dr. Frank-N-Furter er der gang i den døgnet rundt, og som videnskabsmand evner han ovenikøbet at gøre egne fantastier til virkelighed, bl.a. ved at skabe en yderst veldrejet mandsperson som han kalder Rocky.

Et andet særkende hjemme hos dr. Frank-N-Furter er, at han selv og alle vennerne oftest bryder ud i (rock)sang, når de skal dele deres ups and downs med publikum. Ja, faktisk udgør størstedelen af handlingen sprødt koreograferede (og hvinende regnbue/homofilt funderede) sangnumre.

Det i sig selv fordrer i dén grad en rock- og pangefarveglad modtager, men det er ikke svært at sætte sig ind i, hvorfor filmen har opnået sin ret så habile kultstatus. Der er nemlig rigtig mange derude, der eeelsker lidt go' rock tilsat ultimativ regnbuefrihed.

Den mere rock- og musicalsarte tilskuer vil have det strammere med "The Rocky Horror Picture Show" og de alenlange sangnumre, der oftest agerer fyldstof uden mål og med. Men anerkendelsen for de skrålende farvestrål skal ikke nedtones – Jim Sharmans iscenesættelse er simplethen for kreativ, idérig og skæv til at retfærdiggøre andet.