Swerve (2011)

    Da en mand er impliceret i et trafikuheld i udkantsaustralien, forventer han hjælp fra myndighederne. Men han får en ganske uventet behandling.


    »INGEN (U)VENTEDE DREJNINGER«

    Da en mand impliceres i et tredobbelt bilsammenstød langt ude i ødemarken, får han sig efterfølgende en hel perlerække af overraskelser. I første omgang, at der ligger en kliktaske fuld af dollars for foden af en af bilerne. Chaufføren overlevede ikke...

     

    Hernæst inciteres han af den labre kvinde, der sad i den anden bil, og som han nu giver et lift hjem. Hvem er hun? Hun er meget hemmelighedsfuld og ikke videre sludrende. I hvert fald ikke i første omgang – men manden skal møde hende igen senere!

     

    Og endelig er mødet med den lokale politimand temmelig atypisk. Herude tager man ikke dén slags ulykker så højtideligt. Problemet er bare, at det også viser sig, at pengene stammer fra en gusten narkohandel. Er det snart muligt med flere twists and turns?

     

     

     

     

    Selvom "Swerve" emmer af mystiske australske thrills, kan det ikke påstås, at instruktør Craig Lahiffs sidste film ligefrem er ved at boble over af originalitet. Hertil er plottet ganske enkelt både for klichémættet og mudret.

    Delikate ørken- og bjergkulisser kan ikke hæve "Swerve" ret mange nøk. Underholdningen er dog sikret gennem det habile spil og den alt andet lige fremdriftsløftende spændingskurve, der både bringer os på fire hjul og senere til togs.



    Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    2011, Australien, Krimi, Drama, Thriller, Biler på film, Tog på film, Bjerge på film, Road Movie, 86 min.

    Dansk titel: Swerve
    Instr: Craig Lahiff Prod: Craig Lahiff, Helen Leake, Kent Smith Manus: Craig Lahiff Foto: David Foreman Klip: Sean Lahiff Mus: Paul Grabowsky