East of the Mountains (2021)

88-årige Tom Skerritt er nok i store træk det eneste opløftende, der er at fremhæve ved S.J. Chiros filmatisering af David Gutersons bedstsælgende roman om den kræftsyge Ben Givens.

Uventede forviklinger

Ben beslutter sig for at tage med hunden ud i bjerg-vildmarken og gøre en ende på det hele. Men så render han i dén grad ind i uventede forvinklinger, der tvinger ham til at sadle helt og aldeles om.

Starter godt

"East of the Mountains" starter godt: Smukt, roligt (og musiknedtonet) føres vi ind i den smukke bjergnatur, hvor skyerne hemmelighedsfuldt tager favntag med grantræernes toppe.

Musikken som følgesvend

Men roen varer ikke længe. Snart har Ben og hans søde hund (underlægnings)musikken som følgesvend ude mellem bjergene, og det fjerner fodfæstet for autenticiteten helt.

Anmassende

Det er måske ikke det værste ved filmens udvikling. Mindst ligeså anmassende er plotudviklingens manglende troværdighed – og stort set ingen af de sidespring, Ben tvinges ud i, falder med den mindste grad af troværdighed.

Kedelig og fesen

På trods af actionpotentialet opleves "East of the Mountains" som både kedelig og fesen. Tilbage er reelt set kun Tom Skerritt, der alt andet lige formår at brænde en smule igennem – i udvalgte scener. Mira Sorvino er mest grå i birollen som hans datter Renee.