Heavy (1995)

Victor Modino (Pruitt Taylor Vince) står i køkkenet i sin gamle mors fastfoodrestaurant. Han er overvægtig, outreret genert og forfalder nemt til overspisning, når livet presser. Da den unge servitrice Callie (Liv Tyler) får job i restauranten, falder Victor med det samme for hende. Men der er lang vej, til han eventuelt kan vinde hendes hjerte. Som miniumum kræver det i hvert fald, at han begynder at tale til hende – hvilket hans generthed også begrænser ham i.

"Heavy" udgør ekstremt tålmodighedskrævende og tilsvarende langsommelig dramatik: Den er James Mangolds instruktørdebut – han kom senere med så forskellige film som bl.a. Cop Land (1997) og Ford v Ferrari (2019) – og selvom den skæve historie nok har sine søde og krammenuttede facetter, er den i helheden ikke spor forløsende.

Pruitt Taylor Vince er skøn som Victor, men i en rolle, der simpelthen bliver for ensidigt bliknedslående og tavs. Han får flot modspil af en meget ung Liv Tyler, men heller ikke hendes Callie-rolle stikker dybt nok til helt at funkle. Shelley Winters udfylder fint den aldrende morrolle. Hun vil ikke give sin tykke søn ret i, at han er overvægtig – han er bare stærk og har pondus!

Et velment, men meget smalt hverdagsdrama, der holder sig meget til den samme resturantlocation, og som i for rigelige mål er underkastet Thurston Moores kedsommeligt insisterende musik. Den legendariske filmkritiker Roger Ebert nævnte i sin 3,5 ud af 4 stjerners anmeldelse (hvor han bl.a. roste filmen for dens utrolige realisme), at han øjeblikkeligt genkendte den melankolske stemning fra de kaffebarer, han selv havde siddet i og observeret de triste eksistenser bag disken.