Wes Craven's New Nightmare (1994)

    Selvom seriemorderen Freddy Krueger er død, vækkes han alligevel til live gennem en filmoptagelse, der har ham som hovedkarakter.


    FESNE SLUTLØJER

    Sammenhængende film:

    A Nightmare on Elm Street (1984)

    A Nightmare on Elm Street 2: Freddy's Revenge (1985)

    A Nightmare on Elm Street 3: Dream Warriors (1987)

    A Nightmare on Elm Street 4: The Dream Master (1988)

    A Nightmare on Elm Street: The Dream Child (1989)

    Freddy's Dead: The Final Nightmare (1991)

    Wes Craven's New Nightmare (1994)

     

    Så sluttede "Nightmare on Elm Street"-filmserien (endelig) – med denne alternative genkomst, 3 år efter at seriemorderen Freddy Krueger ellers var lagt noget så eftertrykkeligt i graven.

     

    Metafilmisk gys

    Det er den oprindelige 1984'er-films instruktør, Wes Craven, der igen sidder i sadlen: Og Elm Street-kapitel #7 tildeler ham endda en skuespillerrolle som sig selv, idet handlingen flirter metafilmisk med tilblivelsen af netop en ny Freddy Krueger-film, som Wes har skrevet og skal instruere.

     

    En sprød idé?

    Det lyder jo som en sprød idé, men desværre falder de "indadskuende" takter meget tidligt til jorden som følge af hele filmproduktets både forudsigelige og håndtamme overfortælling, hvor alt preller af på overfladen.

     

    Teknisk flair

    I forhold til den sjette film, er syveren dog et lille skridt opad: Både produktionsdesign og skuespil er bedre, og effekterme emmer trods alt lidt mere af teknisk flair. Men når det så er sagt, er det desværre svært at finde ret meget mere, det er værd at skrive hjem om.

     

    Ikke meget fantasi

    Gysene er ufarlige og skræmmer næppe mange, med mindre genretolerancen er decideret diminutiv. Plotstrukturen levner ikke meget tilbage til fantasien, selvom det netop er dén, der bør pirres... og lyddesignet er kvælende, inklusive ekstreme mængder af J. Peter Robinsons underlægning.



    Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024