Snow Day (2000)

De fleste skuespillere – både børn og voksne – render rundt og ligner undskyldninger for sig selv i denne familiekomedie. Og det er egentlig ikke så mærkeligt, for det er godt nok en udtværet omgang, de får serveret i Will McRobb og Chris Viscardis manuskript.

Helt amok af glæde

En gruppe børn går helt amok af glæde, da deres skole lukkes på grund af et sjældent omfattende snevejr. Og hvis de kan forlænge nedlukningen med blot nogle dage, går de ikke af vejen for grove metoder – herunder kapring af den lokale sneplov, der i parentes bemærket føres af en ondsindet og alt andet end børnevenlig chauffør.

Giver den rigtig snegas

Udgangspunktet for historien finder vi i familien Brandston, hvor Chevy Chase fører an som vejrvært og familiefar Tom. Hans datter er hende, der giver den rigtig snegas, mens hendes storbror er mere optaget af at score damer. Det er en sidehistorie, vi – ligesom resten af filmen – godt kunne have været foruden.

Sødt møder surt, så alle kan være med

"Lyspunkter" opstår i det trods alt underfundige møde med Chris Elliotts sneplovmand, der har et lag brun snask langs tandkødet i overmunden og en skade som medchauffør, altså en fugl. Men det meste af det tiltænkt børne- og familievenlige drukner i gyseligt fantasiløs "drama og humor", hvor sødt møder surt, så alle kan være med.

Nærved dødbringende insisterende

En nærved dødbringende insisterende "familiestemnings"-underlægningsmusik slår tonen an fra første scene. Og så er det fascinerende at betragte, hvordan en ellers fatal og dynamisk karakterskuespillerinde som Pam Grier nærmest kryber langs væggene i karrierens muligvis mest fejlcastede minirolle som tv-boss.