My Bodyguard (1980)
En teenagedreng er træt af at blive mobbet af de seje drenge og hyrer en "bodyguard". Men så gør plageånden det samme...
VELMENT DEBUT
Skuespilleren Tony Bill spillefilmsdebuterede her som instruktør. "My Bodyguard" er velment teenagesocialrealisme, der dog i dag nok er mest interessant, fordi den flasher enten debut eller helt tidlige roller for blandt andre Adam Baldwin, Matt Dillon og Joan Cusack.
Klinger hult
I hvert fald klinger de bittersøde begivenheder i dag noget hult, er præget af alt for meget fyldstof og bider i det hele taget ikke meget fra sig. Sødmen, der er tilbage, ligger i bare at betragte de helt unge mænd og kvinder, som de famler efter et ståsted i livet.
De seje drenge
Og det er særligt Linderman (Adam Baldwin), der kredses om. Krøltoppen vil egentlig bare gerne passe sig selv og sine interesser, men det sørger smørhårs- og tanktoptype Moody (Matt Dillon) for at forhindre. Linderman engagerer derfor en af de (endnu) sejere drenge som en slags bodyguard, men det har Moody et modsvar på: En endnu mere korporlig bodyguard!
Svær at knuselske
Svøbt i Dave Grusins malplacerede og sukkersøde underlægningsmusik og i en fortællestil, der springer langt mere, end den fokuserer, er "My Bodyguard" svær at knuselske – andet end for sit ungeengagement og nogle fascinerende tidlige optrædener af senere stjerner.
Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
1980, USA, Drama, Komedie, Familie, Teenagere, Coming of Age, Børn på film, 96 min.
Dansk titel: Mig og min bodyguard- Adam Baldwin (Linderman)
- Matt Dillon (Moody)
- Joan Cusack (Shelley)
- Ruth Gordon (Gramma)
- John Houseman (Dobbs)
- George Wendt (Engineer)
- Jennifer Beals (Clifford's Friend)
- Martin Mull (Mr. Peache)
- Kathryn Grody (Mrs. Jump)
- Tim Kazurinsky (Workman)
- Bruce Jarchow (Roberto)
- Gary Houston (Drunk in Park)
- Steve Rozic (Hotel Doorman)
- Chris Makepeace (Clifford)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation