The Informant! (2009)

Steven Soderbergh går kækt til opgaven med at filmatisere historien om en af det virkelige livs mest kendte whisteblowere i USA. Matt Damon sætter denne forretningsmand Mark Whitacre i svingninger – i Soderberghs fortolkning i rendyrket komik, der indimellem næsten tangerer lagkagemorskab.

Højt på strå

Mark Whitacre er højt på strå i et stort firma. Men noget er råddent et sted i leddene, og Whitacre bliver FBI's spion i et forsøg på at afdække pricefixing og andre lyssky affærer i firmaet. Det indebærer mange prekære opgaver, som Whitacre dog går til med krum hals. Og hvem kontrollerer/narrer i virkeligheden hvem?

Glimtvis festlig

Glimtvis festlig, men også en udtalt overgearet og speedsnakkende filmaffære, der aldrig giver sig tid til at finde ind under overfladen. Fokus er allermest på formen, altså det springende, sitrende og rejsende jorden rundt-rastløse – krydret med hemmelige optagelser og aflytninger på tværs af kontinenter.

I fin form

Matt Damon er i fin form i den meget bærende hovedrolle, og i det hele taget er der gode præstationer at gå lidt på opdagelse i også i birollerne. Marvin Hamlischs underlægningsmusik forstærker i ekstrem grad filmens komiske kerneidentitet ved at spartle alle ledige (og optagede) øjeblikke ud med farceagtig "cirkus"-musik.