Nachts wenn der Teufel kam (1957)

PhilmDK-anmeldte film om Peter Kürten:

Nachts wenn der Teufel Kam (1957)

Le vampire de Düsseldorf (1965)

At seriemorderfilm ikke blot er et amerikansk fænomen beviste Robert Siodmak allerede i 1957: "Nachts wenn der Teufel kam" skildrer kvindemorderen Bruno Lüdkes (Mario Adorf) hærgen, mens krigen raser i Berlin i 1944.

Perfekte omstændigheder?

Måske perfekte omstændigheder for en seriemorder? Et lig fra eller til – og et retssystem på helt særlige, nazistiske præmisser...? En mand bliver uskyldigt dømt, men kriminalbetjenten Axel Kersten (Claus Holm) bliver udpeget til at undersøge sagen og kommer hurtigt på sporet af Bruno.

Svaghed for velskabte kvinder

Den meget muskuløse, evnesvage og på alle måder overvældende Bruno bor alene i en faldefærdig gårdlænge og har en svaghed for velskabte kvinder. De kan let blive hans ofre, med mindre Kersten får lov af topnazisterne til at sætte en stopper for Brunos ugerninger?

Ruiner og krig som kulisse

I en lækker sort/hvid æstetik og med fotograf Georg Krauses forkærlighed for eklatante lyssætninger og med ruiner og krig som kulisse former "Nachts wenn der Teufel kam" sig som en seriemorderkrimi meget ud over det sædvanlige.

Æggende sekvenser

Sekvenserne med Bruno er klart filmens mest æggende – særligt vores første møde med ham, hvor han sluger to portioner hele kartofler på det lokale spisested... og udser sig sit næste offer.

Alt det, der ikke bliver sagt...

Her er det alt det, der ikke bliver sagt, der sætter stemningerne. Bruno kan bl.a. tvinge en korpprop ned i en uåbnet champagneflaske med en enkelt, velplaceret finger. Styrke!

Utilregnelig dekadence

I birollen som SS-Gruppenführer Rossdorf finder vi en uhyre veloplagt Hannes Messemer: Han indfanger både dekadencen, utilregneligheden og magtbegæret i nazismens skalten og valten med menneskeliv. Siegfried Franz' svulstige underlægningsmusik stjæler kun sjædent lydbilledet.