Germania anno zero (1948)

    12-årige Edmund oplever dagligdagens kaos i Berlin umiddelbart efter slutningen på 2. verdenskrig. Måske kan hans tidligere lærer hjælpe?


    PERLER BLANDT MURBROKKER

    "Germania anno zero", der var den sidste i Roberto Rossellinis uofficielle krigstrilogi, er også den mørkeste og mest sortseende. Her er ikke mange lyspunkter i en ruin-omspundet efterkrigshverdag, og de lys, der tegner sig for enden af vores hovedperson Edmunds kvaler, viser sig at indeholde et mørke, som drengen ikke selv har mulighed for at gennemskue.

     

    Uden sidestykke

    Allerede i de historisk unikke omgivelser har Rossellini en hovedrolleindehaver, der tager kegler: Det sønderbombede Berlin umiddelbart efter de døende kampe i 2. verdenskrig. Her står filmen som et af flagskibene i den såkaldte Trümmer-genre, fordi autenticiteten i location-optagelserne er uden sidestykke.

     

    Dagligdagens kaos

    12-årige Edmund oplever dagligdagens kaos i Berlin mellem de mange ruiner. Hjemme er der kaos i familien, hvor faren er alvorligt syg - noget, der ikke bliver bedre af, at de bor i en halvt sønderbombet ejendom. Måske er der hjælp af hente hos Edmunds gamle lærer. Da de to møder hinanden, er der i hvert fald dømt gensynsglæde - men hvad drengen ikke kan gennemskue, er lærerens bagtanker ved at tage drengen med hjem i privaten.

     

    Lyse lokker

    "Germania anno zero" bevæger sig relativt behændigt og med antydningens kunst ind på pædofili og homoseksualitet: Edmunds lærer er nemlig ikke den eneste, der er svært fascinerede af drengens lyse lokker, skal det vise sig. Men det er ikke dette tema, der er filmens centrale. Edmund fristes nemlig i det hele taget over evne - og ruinerne bliver således også et sindbillede på drengens egne kvaler.

     

    Intimitet

    Alene som historisk, "dokumentarisk" dokument på et Berlin, der ellers ikke ville være blevet fiktions-dokumenteret, er Rossellis værk fascinerende. Men hele stemningen omkring Edmunds deroute er tilsvarende intim og smittende, hvilket former en filmoplevelse af episke dimensioner, om end episk i en mere historisk betydning end reelt visuelt.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2022

    Fakta om filmen

    1948, Italien, Krigsdrama, Børn på film, Coming of Age, Homoseksuelt tema, 78 min.

    Dansk titel: Tyskland år 0
    Instr: Roberto Rossellini Prod: Roberto Rossellini Manus: Roberto Rossellini, Carlo Lizzani Foto: Robert Juillard Klip: Eraldo Da Roma Mus: Renzo Rossellini
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation