A Quiet Place Part II (2020)

Sammenhængende film:

A Quiet Place (2018)

A Quiet Place Part II (2020)

A Quiet Place Part III (2023)

Nogle gange er man nødt til at overgive sig til en 2'ers evne til at udnytte et tilsyneladende udtømt materiale til sin fordel. Det er tilfældet i kaptitel 2 af John Krasinskis effektfuldt universalfrygtformidlende "A Quiet Place". Sanserne skærpes, hjernen masseres, og gåsehuden får lov at prikke.

Invasiv monsterart

Den amputerede familien Abbott med mor, spædbarn og to teenagere er ligesom resten af USA (/verden) på flugt fra en invasiv monsterart i en ikke nærmere tidssat postapokalypse. Monstrene er ikke venligt stemte, og de har så skarp en hørelse, at det giver de flygtende store udfordringer.

Potentielt dødbringende

Det gælder kort og godt om at finde et sted, hvor lydene ikke kan trænge ud, men da det også er nødvendigt at bevæge sig udenfor ind imellem, opstår der konstant potentielt dødbringende farer.

Stilhedens egen intensitet

Både 1'er og 2'er er tynget af alt for meget underlægningsmusik og mærkværdigt disponeret lydeffektmageri. Det undrer i et tema, der i dén grad bør finde næring i stilhedens og pulsslagenes egen intensitet. Men der er alligevel bedringer at spore, bl.a. finder vi i 2'eren flere sekvenser uden drøn på alle surroundudgange.

Plads til forbedring

Således fornemmer man en større "lydhørhed" udi at designe et lydbillede, der matcher det gruopvækkende tema - men der er stadig plads til forbedring. Måske ser/hører vi det i 3'eren, der er planlagt i 2023.

Mangnifikke locations

Locations er magnifikt udvalgte som en fysisk tyngende (og delikat lyssat) forstærkning af det mentalt ubærlige. Det forladte, øde, døde, tavse gemmer på både gemmesteder og mulige faldgruber.

Hjemlige mareridt

De steder, vores stakkels flugtfamilie søger dækning, giver næring til hjemlige mareridt: Tunge støbejernslåg i gamle fabriksbygninger lukkes i sidste øjeblik, før de lange monsterarme kan nå at flænse.