Last Breath (2019)
En dybhavsdykker mister sit iltkabel og forsvinder i mørket med fem minutters ilt i reservetanken. Er der et mikroskopisk håb om overlevelse?
INTENSITET I MUDRET MØRKE
Der er ikke meget håb forude på den mudret mørke bund af Nordsøen, da dykkeren Chris Lemons i 2012 får revet sit ilt- og varmekabel over. Nu har han kun sin reserveilttank at gøre godt med, og den rummer kun ilt til ca. fem minutter. Det er alt, alt for lidt – for oven vande kæmper moderskibet med at genfinde sin position efter et computerfejl.
Smittende liv/død-dramatik
"Last Breath" lever højt på sin universelle og smittende liv/død-dramatik. Hér holdes vejret, da kablerne bliver revet over, og Lemons svæver ud i intetheden... uden den mindste mulighed for at orientere sig. Denne del af det virkelige livs drama er meget overbevisende gengivet, ikke mindst takket være virkelige optagelser fra dykkerholdets lille robotubåd.
Alenlange interviewsituationer
Mindre ophidsende er de talrige og ofte alenlange interviewsituationer med kodykkere og familien derhjemme. Her havner vi hurtigt i det både overdramatiserede og gentagende – og dramaet er "saftigt" overbebyrdet med ekstraordinært udpenslende underlægningsmusik.
Mærkværdigt liv i dybet
Vi vil meget hellere tilbage til det mærkværdige liv dybt nede i mørket – og den medfølgende fascinationskraft, der ligger i, hvorfor nogen vælger et så farefuldt og klaustrofobisk job.
Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
2019, Storbritannien, Dokumentar, Skibe på film, 90 min.
Dansk titel: Last Breath- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation