Død snø (2009)

Sammenhængende film:

Død snø (2009)

Død snø 2 (2014)

Forfriskende nyt blik på zombie-komediegenren – højt til fjelds i Norge. "Død snø" giver os uforudsigelig splat, så blod og indvolde sprøjter og slasker ud over det hele, og det er faktisk ret morsomt.

Sarthed ikke en mulighed

Sarthed er ikke en mulighed i mødet med Tommy Wirkolas bizare historie: Volden og dens ekstremiteter vokser sig grandvoksent grafisk, efterhånden som økser og motorsave tages i brug. Men det er nøvendigt, når indefrosne nazist-zombier vækkes til live.

Noget mystisk lurer udenfor...

Det må en gruppe flirtende og øldrikkende medicinstuderende sande, da de når den øde beliggende hytte i bjergene. Noget mystisk lurer udenfor, og absolut ingen kan høre de studerende skrige.

Glimt i øjet

Jovist, det er både outreret og usandsynligt, men lagt i hænderne på Wirkola og hans dygtige filmfolk og skuespillere formidles vanviddet med både glimt i øjet og en relativt veludviklet sans for besøgelsestid.

Sansehysteri

Hvor filmen kan kamme en kende over, er når splattervolden akkompagneres af norsk metalrock – et gennemgående træk i filmen er dens støjende musikunderlægning. Når det hele koger over i sansehysteri, tangerer vi det skingre.

Underfundig humor

Til gengæld nulstilles meget af den underfundige og herligt kompromisløse humor. Her er ikke skelet til det (politisk) korrekte, og meget af morskaben eksekveres fuldstændig uforudsigeligt – og heraf både afvæbnende og inspirerende.

Blod og sne

De norske bjerglocations udgør skønne perspektiver og nye muligheder for zombiegenren. Blod og sne står bare godt til hinanden. Zombie-effekterne sidder lige i skabet.