Død snø 2 (2014)

    Hævntørstige nazizombier skyr ingen midler i det nordnorske, men en gruppe zombiejægere tager kampen op.


    MERE SPLAT MED KANT

    Sammenhængende film:

    Død snø (2009)

    Død snø 2 (2014)

     

    "The sequel you did nazi come," proklamerer filmens salgslinje kækt. Fem år efter den oprindelige sprudlende zombiekomedie fabrikerede filmholdet en – næsten – ligeså vellykket og underholdende efterfølger.

     

    Lænket fast til sengen...

    I 2'eren vågner den svært traumatiserede Martin (Geir Vegar Hoel) på hospitalet, lænket fast til sengen... og med sin afhuggede arm syet på igen. Eller er det nu også hans arm? Faktum er i hvert fald, at Martin nu besidder overnaturlige kræfter med netop denne arm, og det kan godt blive handy i kampen mod nazizombierne udenfor.

     

    Hævntogt i det nordnorske

    Snart træder tre kække zombieeksperter til fra USA. Måske kan de sammen få sat en stopper for de sortblødende og halvopløste nazisters meget ødelæggende hævntogt i det nordnorske? Én ting er sikker: Det bliver ikke ufarligt.

     

    Mere udvandet historie

    I forhold til den omkuldvæltende 1'er er 2'eren noget mere udvandet i sin historie. Ikke mindst synes den amerikanske indblanding utidig i både stemning og handling. Til gengæld lyner humoren stadig blandt de norske spillere, særligt i mindre roller.

     

    Politisk ukorrekt forkælelse

    Undervejs forkæles vi med skønne, politisk ukorrekte og komplet kompromisløse replikker – og tilsvarende situationer. Dét lever "Død snø 2" meget højt på, og så må vi til gengæld løbende justere volumen i forhold til det øresønderrivende, ekstreme lydbillede med konstant pumpende underlægningsmusik.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    2014, Norge, Action, Komedie, Gyser, Fantasi, Zombiefilm, Bjerge på film, Biler på film, 100 min.

    Dansk titel: Død sne 2
    Instr: Tommy Wirkola Prod: Kjetil Omberg, Terje Strømstad Manus: Tommy Wirkola, Geir Vegar Hoel, Stig Frode Henriksen Foto: Matthew Weston Klip: Martin Stoltz Mus: Christian Wibe