Mille, Marie og mig (1937)

Langt fra at være den saftigste danske 1930'er-komedie, og slet ikke Marguerite Vibys. "Mille, Marie og mig" kører nærmest stumfilmslavkomisk i ring om en utroværdig romance mellem Vibys lillepige-djærve Ellen og hendes midaldrende medicinprofessor Niels Klitgaard (Aage Fønss).

Turtler derudad

De to turtler derudad, men skal meget igennem før de kan stikke næserne sammen. Det er nemlig sådan, at Klitgaard tror, at Ellen har to søstre, der ligner hende på en prik. Og det skaber en hel masse virak og lige ved og næsten-afsløringer...

Der er kun "mig"

Der er nemlig ingen Mille eller Marie, kun en "mig". Og henad vejen indser professor Klitgaard muligvis, at Ellen i den rene form alligevel ikke er så ukvindelig og uniteressant, som han ellers proklamerer overfor sin ven Dr. Worm (Sigurd Langberg).

Smittende tidsånd

Afgjort finest ved komedien er de mange scener med medicinstuderende. De er både raffinerede, sjove og fulde af smittende tidsånd. Mindre smittende er den hårdkogte og stift serverede romance, der vedbliver at køre i ring som et tema uden variationer.

En kende manieret

Viby er i "triple"-rollen en kende manieret og savner dét elegant afmålte, hun ellers mestrede i mange af sine komiske hovedroller. Aage Fønss bliver aldrig den mindste smule hverken æggende eller interessant som den gamle bejler.

Kai Normann Andersen-hits

Blandt birollerne lyser særligt Karen Petersen op som stuepigen Frk. Madsen – en herlig og lattermild mikrorolle, hvor udstrålingen er helt uden teatralsk krukkeri. Viby disker op med flere Kai Normann Andersen-hits, som det stadig i dag ligger lige for at nynne med på.