A Midsummer Night's Dream (1999)

    Forhutlede forelskede par bliver kastet rundt i manegen på grund af en særlig blomst, der kan vende op og ned på elskoven.


    EN SØD LILLE EVENTYRSAGA

    Endnu en jævnt vellykket Shakespeare-filmatisering, der dog flader noget ud i anden halvdel. Filmens lovende, sprudlende og meget velspillede start erstattes desværre af en næsten helstøbt scenisk oplevelse med eventyrkulisser og dominerende Shakespeare-diktion.
     

    Veloplagt Kevin Kline

    Kevin Kline er filmens mest veloplagte spiller i rollen som den talentfulde skuespiller, Nick Bottom. Han og et lille slæng af medskuespillere øver intensivt på et teaterstykke - et stykke der stik mod alles forventninger bliver udvalgt som underholdning for de rige i filmens slutning.

    Virkelighedsnære drømme
    I mellemtiden afbrydes de flestes gøren, laden og ikke mindst koncentration af en stribe mystiske drømme, der er så livagtige, at de næsten kun kan være virkelige.

    For meget i længden
    I Michael Hoffmans fløjlsbløde, farverige iscenesættelse kommer man dejligt ind i eventyrverdenen, men som nævnt bliver teaterkulisser og Shakespeare-diktion for meget i længden.

    Abrupt helhed
    Filmen fungerer afgjort bedre i sektioner end som hele, oplevelsen bliver meget abrupt. Det glade kærlighedsbudskab bliver næsten for lykkeligt - hvis noget sådant overhovedet lader sig gøre.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020

    Fakta om filmen

    1999, Storbritannien, Italien, USA, Eventyr, Komedie, Romantik, 114 min.

    Dansk titel: En midsommernats drøm
    Instr: Michael Hoffman Prod: Michael Hoffman, Leslie Urdang Manus: Michael Hoffman Baseret på: skuespil af William Shakespeare Foto: Oliver Stapleton Klip: Garth Craven Mus: Simon Boswell