Under the Sun (2015)

Tematisk beslægtede film:

The Propaganda Game (2015)

Under the Sun (2015)

Dokumentarfilmen "Under the Sun" kunne kun realiseres, fordi den nordkoreanske stat betingede sig fuldstændig kontrol over optagelserne. Filmen blev således til på baggrund af et manuskript leveret af den nordkoreanske stat.

En fejlfri fremstilling?

Det yngste medlem af en helt almindelig familie i Pyongyang, den otteårige pige Zin-mi, står over for et vigtigt overgangsritual: Sin indtræden i Nordkoreas Børneforening, som det er skik og brug for alle loyale børn. Filmholdet blev tildelt en 24-timers eskorte, der skulle sikre en fejlfri fremstilling af den eksemplariske Zin-mi og familiens liv i Pyongyang.

Nordkoreansk hverdagsvanvid

Men det er ikke helt, hvad dokumentaristen Vitaliy Manskiy har i tankerne, og resultatet er således et ganske unikt indblik i nordkoreansk hverdagsvanvid – fordi kameraerne ruller skjult mellem de nøje iscenesatte optagelser. Hermed ser vi, hvordan de nordkoreanske "filmagenter" instruerer Zin-mi og hendes forældre, så de sikrer sig, at familien agerer helt efter den store og evigt respekterede diktators agenda.

Hjernevaskelse

Bl.a. har man til lejligheden givet forældrene mere statsligt repræsentative jobs – faren er således leder på en tekstilfabrik, mens moren arbejder på en sojamælksfabrik. Og stakkels Zin-mi kastes rundt i dét vanvid af hjernevaskelse, som alt fra skolen til balletundervisningen er underkastet. 

Underkæben tabes

Det er vanskeligt ikke ind imellem at tabe underkæben, fordi det glade vanvid er så overbevisende indfanget – stort set uden sødemidler. Kameraet fanger både den nordkoreanske hverdags betongrå systematik (til tonerne af konstante højttaler-meddelelser om den store, respekterede leders lyksaligheder), men også i nærbilleder den tiltagende fortvivlelse hos pigebarnet, der må så grueligt meget igennem.

Statskontrol

I vid udstrækning fritaget for underlægningsmusik. Så meget desto mere virkningsfuldt, når komponist Karlis Auzans vellykkede romantiske hovedtema for violin, cello og klaver sætter ind som perspektiv på det statskontrollerede vanvid.