Altid ballade (1955)

    En arbejderfamilie med et hav af børn både spinker, sparer og håndterer hverdagens små og store problemer efter bedste evne.


    STÆRKE TAKTER

    Man skal ikke lade sig narre af filmens friske titel, for der er mange flere krummer i "Altid ballade", end man umiddelbart skulle tro. Gabriel Axels spillefilmsdebut er både sober, alvorstung og fænomenalt æstetiseret, og er klart en af instruktørens bedste film.

     

    En stor familie på Nørrebro

    I en lille toværelses-lejlighed på Nørrebro bor en stor familie. De har selvsagt alt for lidt plads, og togene kører nærmest gennem deres stue, så tæt ligger ejendommen på sporene. Ud over at vende hver en femøre for at få økonomien til at hænge sammen, må forældrene også håndtere alvorligere problemer, da et par af deres større børn er ved at havne på livets sidespor.

     

    Fortjent Bodilpris

    Sigrid Horne-Rasmussen vandt for sin præstation som den hjemmegående husmor Helga fortjent en Bodil - karrierens eneste. Det er en meget fin og følsomt formidlet kvinde, klemt af hverdagens trusler, men med et stort hjerte.

     

    Fint styr på børnene

    Gabriel Axel har også fint styr på de mange børn og unge i handlingen, og resultatet er et overvejende pænt spillende arsenal - væsentligt for filmens troværdighed, hvor den gentagne sætning "altid ballade" især referer til, at Carl Hegers hårdtarbejdende far aldrig kan få ro på hjemmefronten.

     

    Lækre sort/hvide billeder

    I Poul Pedersens lækre sort/hvide billeder finder vi en kilde til stor inspiration. Der er mange spidsfindige indstillinger - på ægthedens og nærværets præmisser - og samtidig enestående tidsbilleder af København (især Nørrebro) anno 1955. Sven Gyldmarks musik er behageligt tilbagetrukket fra dramaet.

     

    Et sjældent syn

    I sig selv et sjældent syn blandt talrige (tåbelige) danske 50'erfilm: "Altid ballade" beskæftiger sig ikke alene med helt almindelige menneskers hverdagsdramaer - det er heller ikke en film, der forfalder til hverken stereotypisering eller folkekomiske toner.

     

    Pressen skrev:

    "Talentfuld ballade", "Glimrende dansk hverdagskomedie", "Storartet dansk Film med flinkt nyt Hold, Smil, Taarer og Menneskelighed", "Lovende debut med sød film", "En jævn men ægte dansk film", "En dansk film, der kan veje saa meget andet op", "Stort plus for dansk film" og "Endelig en virkelig god dansk film!"



    Anmeldt i 2018 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020