Far til fire i byen (1956)

    Far og hans fire børn er på tur i byen med efterfølgende op- og nedture.


    FIN OG LIGEFREM DANSK LUNHED

    De originale Far til fire-film:
    Far til fire (1953)
    Far til fire i sneen (1954)
    Far til fire på landet (1955)
    Far til fire i byen (1956)
    Far til fire og onkel Sofus (1957)
    Far til fire og ulveungerne (1958)
    Far til fire på Bornholm (1959)
    Far til fire med fuld musik (1961)
    Far til fire i højt humør (1971)

    Lille Per, hans tre søskende, farmand, onkel Anders og et par mandlige bejlere til Søs. Alt er ved det gamle "Far til fire"-univers, men i den bedre ende, hvor historien synes at give mening, og hvor halvplat folkekomediemorskab er erstattet af god dansk lune.

    En slem forskrækkelse
    Lille Per (Ole Neumann) skal starte i skole, og dét er han ikke meget for. I skolen er han uartig og smides udenfor døren. Det samme sker for Mie (Rudi Hansen), der fejlagtigt bliver beskyldt for tyveri. Far (Karl Stegger) får en slem forskrækkelse, da han pludselig bliver fyret, og for en stund hænger familiens jul i en tynd tråd. Med vanlig kækhed (blot behageligt afdæmpet) forsøger onkel Anders (Peter Malberg) at muntre op og give gode råd.

    Kærestesorger
    Søs (Birgitte Price) døjer med kærestesorger, fordi Peter Mortensen (Ib Mossin) ikke rigtigt kan få vist hende, at hun er hans store kærlighed. Alle disse vanskeligheder skal dog nok få en lykkelig udgang, så sandt, som filmens titel indeholder ordene "Far til fire".

    Skøn underholdning
    Filmen er skøn underholdning med alle ingredienser til et sikkert smil på læberne – hvorfor ikke nyde den herlige stemning, den uforpligtende historie og de mange vidunderlige replikker, der tager kegler både hos børn og voksne. Herligt tidsbillede anno 1956.

     

    Til julebal i nisseland

    Det er i denne film, julesangen "Til julebal i nisseland" optræder – en julesang, der siden er blevet så meget en ørehænger, at filmen i mange sammenhænge faktisk kaldes "Far til fire – til julebal i nisseland". Teksten stod Victor Skaarup for, og tonerne var Sven Gyldmarks.

     

    Til det meget ungdommelige publikum...

    "Man kunne maaske nok forlange et manuskript med en antydning mere dramatisk opbygning... men alt det betyder ikke noget i sammenligningen med, at det meget ungdommelige publikum glædede sig over det altsammen og besluttede at se filmen hver dag fra nu af og til jul," som en kritiker afsluttede sin anmeldelse med i 1956.

     

    Pressen skrev...
    "Farver til fire: Der er for første gang farver paa, og de er ofte helt gode, der er en lille lavbenet og blandet hund, der har det væmmeligt, og som bliver reddet af Lilleper" // "Hyggelykkefilm i knaldkulører over det ganske land" samt "Den er mægtig". *½ stjerner i Morten Piils Gyldendals Danske Filmguide.


    Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026