Venner for altid (1987)

Velment, men også svært kejtet dansk ungdomsfilm, der tager store (og små) eksistentielle temaer op og serverer dem for et publikum, der så absolut ikke er forvænt med visse af indholdets tematiske udviklinger.

Ny dreng i klassen-klaustrofobi

"Venner for altid" ejer en universelt knugende ny dreng i klassen-klaustrofobi, som de fleste nok ikke har alt for svært ved at identificere sig med. 16-årige Kristian (Claus Bender Mortensen) er offeret, og han bliver hurtigt klemt mellem klassens rå bøllekerne og den alternative, følsomme og intimiderende Henrik (Thomas Elholm).

Følelser i (under)livet

For hvad er det lige for følelser, Kristian fornemmer i (under)livet, når han er tæt på den veldrejede og selvsikre tai-chi-dyrkende Henrik? Til at begynde med ikke lige noget, han vil stå model til i hvert fald. Så er det mere trygt at lege rå med de rå – men på et tidspunkt må sandhederne jo på bordet.

Pletvis ubehjælpsomt

Som én blandt relativt få danske 1980'er-film var "Venner for altid" oplagt undervisningsmateriale: Hér havde man endelig en film med en vis kvalitet, der beskrev nogle dramaer ud over det helt sædvanlige – omend både kejtet og pletvis ubehjælpsomt. Det var Stefan Henszelmans debutfilm... og meget mere nåede han ikke: Han døde af aids i 1991, 31 år gammel.

Skuespillerpark af debutanter

Med en skuespillerpark bestående næsten udelukkende af debutanter er det så som så med spillets (og særligt talens) kvalitet. Men det står ikke så slemt til, at det bliver decideret tåkrummende.

Ret så vellykket manuskript

Spillerne får energi fra et ret så vellykket manuskript, der – trods åbenlyse klichéer – faktisk serverer udspringsmelodramaet ganske troværdigt. 1980'er-tidsbilledet sætter i hvert fald et meget markant og mindeværdigt aftryk.