El Dorado (1966)

    Et par revolvermænd havner midt i en strid om vand mellem to hårdkogte ranchejere.


    VILDT VESTEN TÆMMET

    Ligesom i Rio Bravo (1959) serverer Howard Hawks her John Wayne i hovedrollen i en western om mænd og guns med finurlige twists and turns i en afdæmpet, indadskuende fortællestil. "El Dorado" skaber rum til sine spillere, er detaljerig i sine personkarakteristikker og er dygtig i balancen mellem alvor og komik.

     

    I clinch

    John Waynes revolvermand Cole Thornton må trække sin gun mange gange, da han sammen med sin gamle ven og nuværende sherif J.P. Harrah kommer i clinch med de stridende parter i en kamp om noget så simpelt som vand.

     

    Et lokalt hævnregnskab

    Til at hjælpe sig får Cole yderligere den unge Mississippi, der tilmed har et lokalt hævnregnskab at gøre op. Men før de tre kan komme i gang, kræver det, at sherif Harrah bliver ædru, og det er i sandhed noget af en udfordring.

     

    Kant og sårbarhed

    Den induskutabelt fineste præstation står Robert Mitchum for. Rollen som den alkoholiserede Harrah former han med lige dele kant og sårbarhed. 26-årige James Caan har her en af karriens første større roller som hjælperen Mississippi.

     

    Vanligt sammenbidt

    John Wayne udfordres ikke meget ud over sin sædvanlige komfortzone, men er alligevel troværdig og majestætisk i den vanligt sammenbidte stil. Efter at være blevet ramt af en kugle tæt ved rygsøjlen, døjer han med periodiske lammelser i hånden – så han er ind imellem nødt til at genopfinde sin maskuline kapacitet.

     

    Afrunding af karakterer

    Howard Hawks viser igen, at interessen i høj grad ligger i afrundingen af karaktererne – snarere end i den hårdkogte genre-kausalitet. "El Dorado" byder nok igen på stærke kvinder (sågar kan en af dem håndtere en gun, men efter at have givet Mississippi en lussing, får hun hurtigt én retur med besked om at passe på, for han kan slå en del hårdere end hende.)

     

    Få og finurlige roller

    Spændingen formes således mere end noget andet ud af et dybere kendskab til få og finurlige roller. Det er elegant og nuanceret og opvejer i vid udstrækning de udtalte studieoptagelser. Behageligt nedtonet anvendelse af underlægningsmusik.



    Anmeldt i 2020 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024