El Dorado (1966)

    Et par revolvermænd havner midt i en strid om vand mellem to hårdkogte ranchejere.


    VILDT VESTEN TÆMMET

    Ligesom i Rio Bravo (1959) serverer Howard Hawks hér John Wayne i hovedrollen i en western om mænd og guns med finurlige twists and turns i en afdæmpet, indadskuende fortællestil. "El Dorado" skaber rum til sine spillere, er detaljerig i sine personkarakteristikker og dygtig i balancen mellem alvor og komik.

     

    I clinch

    Revolvermanden Cole Thornton (John Wayne) må trække sin gun mange gange, da han sammen med sin gamle ven og nuværende sherif J.P. Harrah (Robert Mitchum) kommer i clinch med de stridende parter i en kamp om noget så simpelt som vand.

     

    Et lokalt hævnregnskab

    Til at hjælpe sig får Cole yderligere den unge Mississippi (James Caan), der tilmed har et lokalt hævnregnskab at gøre op. Men før, de tre kan komme i gang, kræver det, at sherif Harrah bliver ædru, og dét er i sandhed noget af en udfordring.

     

    Kant og sårbarhed

    Den indiskutabelt fineste præstation står Robert Mitchum for: Rollen som den alkoholiserede Harrah former han med lige dele kant og sårbarhed. 26-årige James Caan har hér en af karriens første større roller som hjælperen Mississippi.

     

    Vanligt sammenbidt

    John Wayne udfordres ikke meget ud over sin sædvanlige komfortzone, men er alligevel troværdig og majestætisk i den vanligt sammenbidte stil. Efter at være blevet ramt af en kugle tæt ved rygsøjlen, døjer Cole med periodiske lammelser i hånden – så han er indimellem nødt til at genopfinde sin maskuline kapacitet.

     

    Afrunding af rollefigurerne

    Howard Hawks viser igen, at interessen i høj grad ligger i afrundingen af rollefigurerne – snarere end i den hårdkogte genrekausalitet. "El Dorado" byder nok engang på stærke kvinder (sågar kan en af dem håndtere en gun, men efter at have givet Mississippi en lussing, får hun hurtigt én retur med besked om at passe på, for han kan slå en del hårdere end hende.)

     

    Få og finurlige roller

    Spændingen formes således mere end noget andet ud af et dybere kendskab til få og finurlige roller. Det er elegant og nuanceret og opvejer i vid udstrækning de udtalte studieoptagelser. Behageligt nedtonet anvendelse af underlægningsmusik.



    Anmeldt i 2020 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026