Jetpiloter (1961)

Dansk films militærforherligelse tegnede store dele af produktionen op gennem 1950’erne og 1960’erne, og Anker Sørensens koldkrigsactionkomedie "Jetpiloter" føjer luftbårne helte til arsenalet af Soldaterkammerater og friske fyre i flåden. Det er spekulationsproduktion, så det basker, og "Jetpiloter" bryder ikke ligefrem lydmuren med originale indfald. Faktisk er de reelt flotte luftoptagelser det eneste positive, der er at sige om filmen. Resten er gudsjammerlig farce og stereotypiserede intriger.

Ras (Ebbe Langberg) og Jan (Henning Palner) er brødre og begge på prøve som jetpiloter under oberstløjtnant Bording (Poul Reichhardt) og kaptajn Tom Jessens (Henning Moritzen) strenge overvågning. Det gælder om at holde tungerne lige i munden, når øvelserne går i luften, og samtidig skal man ikke dumme sig på landjorden, når skibsbriksfristelserne melder sig.
 

Det slås fast fra start, at det er ranke og stoute mænd, der repræsenterer det danske flyvevåben, selvom Ras er lidt moralsk flosset i kanten til at begynde med – men det kan ændre sig, særligt hvis han lærer det på den hårde måde med kæft, trit og nærdødsoplevelser.

Ingen af skuespillerne kan stille noget op i denne drivende propaganda, og særligt d'herrer med magt, Reichhardt og Moritzen, står stift på en baggrund af ensidigt skønmaleri. Kærligheden og kurmageriet er helt uden troværdighed, og de barske dramaer i luften har tabt pusten, før ilten bliver knap.

Ib Glindemanns underlægningsmusik væver sig romantiserende sammen med de idylliserende pangfarver. "Jetpiloter" er et skoleeksempel på glansbilledfilm, og herlighederne dør ud med brændstoffets slipstrømme i de flotte luftoptagelser, fotograferet af Georg Falktoft.