Provinsen kalder (1935)

Urklassisk dansk 1930'er-komedie, der kredser omkring en af samtidens store synder – dét at skulle have et uægte barn. Det bliver den helt store krise for den unge musikeraspirant Hans (Ebbe Rode) og hans kæreste Grethe (Lis Smed): Især fordi, Hans' far er en forstokket gammel købmand af den helt gamle skole.

Sprudlende Schønberg

"Provinsen kalder" syner nok ikke af meget ud over det sædvanlige, men er alligevel en 1930'er-komedie, som det af flere årsager er værd at hæfte sig ved. Særligt Ib Schønberg markerer hér, at hans format var bredere end den blotte farces. I rollen som onkel Tobias sprudler han overstadigt og fuld af hittepåsomhed i spillets detalje.

Kommer fra hjertet

Lis Smed er som altid skøn. Hendes spil er nuanceret og kommer fra hjertet, men desværre er hendes Grethe-rolle hér uden potentielle dybder. Holger Reenberg har fine scener som den forstokkede købmandsfar, særligt da han stille og roligt begynder at tø op.

Hans og Grethe i København

Når provinsen kalder, er det ensbetydende med, at Hans' far og mor er på banen – enten i telefonen eller ved fysisk fremmøde. Det unge par Hans og Grethe (ja, det klinger eventyrligt) studerer nemlig i København. Det giver dog desværre ikke anledning til stort mange udendørsoptagelser.

Frisk fremdrift

Filmen har en frisk fremdrift og kun mindre sekvenser af decideret fyld (her tænkes især på Grethes lange sangnummer ved klaveret). Musikken er af Victor Cornelius og stjæler ikke billedet ret ofte.