The Social Network (2010)

Små ti år efter, at det sociale medie Facebook blev opfundet, kom dette filmiske indblik i sagerne omkring hovedpersonen Mark Zuckerberg, manden, der – vistnok – opfandt det sociale medie.

Intriger, retssager og dollars
Når man er nødt til at tage dette forbehold, er det, fordi filmen udelukkende koncentrerer sig om svigt, jalousi, intriger, retssager og dollars. Så man kan i al denne virak godt komme i tvivl om, hvilken part, der har ret.

Alle tiders dumme svin

David Finchers film er på mange måder et faktuelt interessant kig bag facaden på tilblivelsen af Facebook. Mark Zuckerberg selv, der i øvrigt portrætteres som alle tiders dumme svin, er en fascinerende figur, og udgør i Jesse Eisenbergs udmærkede skuespil filmens klart største drive.

Sitrende uro
Imidlertid er samtlige scener svøbt i en sitrende uro, en trendy formidlingseskapisme, et stemningstapet så udtalt, at du ikke på noget tidspunkt vil kunne høre din egen vejrtrækning.

Regulær sandblæsning
Der er tale om en regulær sandblæsning: Vi tvinges som af en trykluftsbølge helt tilbage i sædet. Konstant pumpende musik og en kækt ungdommelig kameraføring er åbenlyst ungt appellerende virkemidler – og kors, hvor det virker... trættende!

Hurtigttalende karrieremennesker
Og selv Woody Allen vil få traumer over hastigheden og koncentrationen af dialogen. Hele filmen igennem tæppebombes vi nemlig med hurtigttalende karrieremennesker. En klæbrigt tyk sarkasme er konstant underliggende i særligt Zuckerbergs sørgelige snæversyn.
 

Leflen for tidens trends

Ikke alene på lydsiden, men også i portrættet af "ungdommen nu om dage" lefles der for tidens trends med ekstremt alkoholindtag, snif af baner og grænseoverskridende frisind. Det er mildest talt temmelig overgearet alt sammen.

Tålelig Timberlake
Musik-womanizeren Justin Timberlake er efterhånden slået igennem som (ultra metroseksuel) skuespiller og leverer en tålelig præstation som Zuckerbergs vejleder.