The Shootist (1976)

Legendariske John Waynes sidste film er "ikke som de andre...", men tildeler tværtimod stjernen alletiders mulighed for at præstere på andre præmisser, hvilket han udnytter i denne sin sidste filmrolle. Og lagt i hænderne på den dygtige instruktør Don Siegel er "The Shootist" også teknisk og historisk/koreografisk en lille perle.

Kendt og berygtet

J. B. Books (Wayne) er en kendt og berygtet revolvermand, der i dén grad skyder, før han smiler – også selvom tindingerne for længst er blevet grå. Han ankommer i filmens start på hesteryg til en lille by, hvor alt tilsyneladende ånder fred og ro. Men det kan hurtigt ændre sig, når nyheden om hans tilstedeværelse breder sig.

Ikke lang tid tilbage

Meget hurtigt får Books af Dr. Hostetler (James Stewart) besked om, at smerterne i kroppen skyldes terminal cancer – og at han i bedste fald har et par måneder tilbage at leve i. Det er i dette lys, at Books' ophold på den lokale Bed and Breakfast hos Bond Rogers (Lauren Bacall) gerne skal være så behageligt som muligt. Men der er samtidig en hel del regnskaber og løse ender, der skal gøres op og bindes.

Troværdigt tidsbillede

Filmens Oscar-nominerede set decoration og generelt det meget fine arbejde med kulisser og rekvisitter er af afgørende betydning for troværdigheden i omgivelserne, der indrammer det herrens år 1901. Her bliver vi virkelig en del af samtiden.

Smerte og bittersødme

Men allervigtigst er, at John Wayne indfanger hovedrollefigurens smerte og bittersødme uden at forfalde til klassisk tjubang- eller westernidolstereotyper. Hans meget uskyldige flirt med enkefru Rogers er helt uden overspil og baseres udelukkende på subtile antydninger.

Rørende

"The Shootist" er således en rørende – et drama om dødens komme hensat til Det Vilde Vestens magiske tid. Oftest uden underlægningsmusik (Elmer Bernsteins toner er alt for anmassende, når de endelig viser sig) – og elegant filmet af en af Don Siegels fremragende hoffotografer Bruce Surtees.