First Man (2018)

    Forberedelserne til den første bemandede månemission i 1969 er mange og fatale, men en mand gennemlever dem alle - Neil Armstrong.


    STÅL, TÅRER OG MÅNESKIN

    Først og fremmest teknisk fuldendt, men også næsten rigtig fint balanceret udi amerikansk fornuft/følelse: "First Man" er under alle omstændigheder uendelig meget mere vellykket end sin tematiske søster-storfilm Apollo 13 (1995).

     

    Velvalgt perspektivering

    "First Man" begynder meget velvalgt med en personlig perspektivering på astronauten Neil Armstrong. Datterens kræftsygdom og død, der sætter svære ar i Armstrongs både professionelle og private liv. Hermed har vi et udgangspunkt, der hæver sig over idyllens - og det er højnende for filmoplevelsen.

     

    Stiger hurtigt i graderne

    Neil Armstrong steg hurtigt i graderne hos NASA og var blandt de udvalgte til flere testmissioner mod Månen igennem 1960'erne. Men han var også heldig ikke at være ombord på de fatale forsøgsmissioner. Til gengæld mistede han flere kolleger og gode venner på dén konto.

     

    "Uundgåeligt" klimaks

    Og så bærer filmen os ellers hen imod det "uundgåelige" klimaks endelig at nå Månen efter de enorme op- og nedture hos NASA gennem så mange år. Nede på Jorden følger kernefamilien med, men heldigvis langt, langt mindre amerikana-vammelt, end vi er vant til at få det serveret.

     

    Indsigt og perpektivering

    "First Man" er vellykket på flere mentale niveauer - Neil Armstrongs egne private lidelser og Måne-missionslidelserne i og udenfor NASA-regi. Begge dele beskrives med indsigt og perspektivering (og i særlig grad med en dyb og indlevende præstation af Ryan Gosling.)

     

    Saft, kraft og fysik

    Allermest saft, kraft og fysik opstår der ud af den fænomenale tekniske gengivelse af månemissionerne. Heri ligger også en mental faktor, ikke mindst den klaustrofobiske. Turene ombord på diverse raketter er isnende stærke: Mens alt ryster og roterer er det med at holde sig ved bevidsthed for Armstrong.

     

    Sjældent stemningsdikterende

    Man kunne have ønsket sig mindre musikunderlægning, men selvom Justin Hurwitz' toner er til stede i store dele af filmen, forfalder musikken heldigvis kun sjældent til decideret stemningstapet. Hurwitz vandt en Golden Globe.



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    2018, USA, Japan, Historie, Biografi, Drama, 141 min.

    Dansk titel: First Man
    Instr: Damien Chazelle Prod: Marty Bowen, Damien Chazelle, Wyck Godfrey, Isaac Klausner Manus: Josh Singer Baseret på: bog af James R. Hansen Foto: Linus Sandgren Klip: Tom Cross Mus: Justin Hurwitz
    Priser
    • AA - Bedste visuelle effekter
    • AAN - Bedste lydmix
    • AAN - Bedste scenografi
    • AAN - Bedste lydklipning
    • GG - Bedste musik
    • GG-N - Bedste birolleskuespillerinde (Foy)